style="margin:0 0 1px 0; height:100%">
Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn
PeakCounter >


Gammel tæller 5746

Armensk mindedag i Gylling lørdag d. 27. april.

Den 24 april 1915 regnes for den dag, hvor folkedrabet på det armenske folk begyndte.

Den dag arresterede de tyrkiske myndigheder 600 af de ledende armenske mænd. Kun 8 af dem overlevede.
I de følgende år, til 1. verdenskrig sluttede, blev halvdelen af den armenske
befolkning i Tyrkiet dræbt, mindst 1,5 mill. mennesker.

Ved Gylling Kirke står en mindesten for Karen Jeppe, Armeniernes Moder. Hun var en dansk kvinde, der rejste først til Urfa i Tyrkiet, hvor hun var til 1918. Senere, i 1921, rejste hun til Aleppo, hvor til sin død i 1935 ydede en stor indsats for at hjælpe de armenske flygtninge, der havde overlevet forfølgelserne.

På Lokalhistorisk Arkiv i Gylling findes bl.a. 107 lysbilleder på gamle glasplader, der har været brugt af Karen Jeppe og hendes medarbejdere, når de i Danmark fortalte om hjælpearbejdet i Aleppo.

Alle billederne er nu scannet til digital form, så de både kan bevares og vises, sammen med de gamle stumfilm, der også er findes i digital form.

Billeder og film vil blive vist i Gylling Kirke d. 27. april, hvor bl.a. den armenske ambassadør i Danmark, Hrachya Aghajanyan, taler.

Efter mindesammenkomsten i kirken vil der blive nedlagt blomster og kranse ved mindestenen for Karen Jeppe.

Dagen sluttes på Gylling skole med medbragt mad og mulighed for at besøge udstillingen i arkivet.


 

 


Se TV2 Østjylland (virke ikke på iPad)
aaaaaaaaaaaaiii