Untitled Page

Strandelhjøm 9.februar
Kære Fra Rasmussen.
Tak for Deres brev, ja jeg er temmelig sløj med skriveriet, men nu skal det være. Hjertelig tak, fordi I tænker på mig hernede, men I skal rigtignok ikke sende mig noget, jeg mangler ikke noget og har heller aldrig gjort det.
Vi har det alle rigtig godt,for Gud er god,han har hjulpet os over de lange trange storme, og nu har det begyndt at lysne, nu venter vi med længsel på morgenrødens frembrud.
Vor kære gamle far og mor er ældet under krigen , men har det ellers temmelig godt. Mor har været svagelig i mange år, og vi kan ikke vente, det vil blive bedre med alderen. Min ældste bror har overtaget vort fødehjem og min yngste bror den anden gård. Min far havde jo købt en nabogård. Vor kære bror, som måtte lade livet derude, kan ikke komme til os, men vi ved han er hos Gud i lyset sammen med vore to kære fætre, vor eneste farbrors sønner. Vor kære gamle farbror fik ikke sine sønner hjem. Han sidder nu ene tilbage med tre svagelige døtre. Den ældste, en prægtig kvinde, sidder lammet på begge hendes ben, vistnok også tildels en følge af krigens tryk. Ja meget tungt har vi oplevet, aldrig vil det glemmes. Men dog har vi ikke haft det svært for ingen ting,når nu endelig vort store ønske går i opfyldelse.
Vi ved, der er mange i Danmark, der glæder sig med os.
Vi har haft besøg hernede af flere danske venner. Gunner Engberg fra København, Komtesse Knudt og nogle ungdomsskolelærere fra Århus. Du husker nok skæve Laurids Rasmussen. Hvor jeg frydede mig over Dannebrog. Du kan tro, her vil Dannebrog komme til at vaje, der er ikke en gård eller et hus, hvor stangen ikke venter på, at Dannebrog skal op og til vejrs.
Kære venner hjertelig tak for eders indbydelse. Jeg kommer. Jeg har så småt begyndt at tænke på at tage på Børkop Højskole i sommer. Så kommer jeg på besøg i pinsen.
Kærlig hilsen til Eder alle
Eders Tinne Møller
o