Vil man læse alle brev og artikler, er der mulighed for at gøre det på Gylling Arkiv.
Desuden er der også mulighed for at få hele historien lagt på et medbragt USB-stik, hvis man ønsker det.
Indhold:
1924 – 1934. Breve til Elisabeth Andersen.
1923 – 1935. Breve til Ivara Nyholm.
Breve fra Karen Jeppe trykt i Armeniervennen.
Maj 1934. Uddrag af breve til ”skoleforældre”.
Dec. 1920. I hundes vold. Novelle efter virkelige begivenheder af K. Jeppe
X Karen Jeppes sværeste tid (1914 – 1918) af Misak Melkonian.
Aug. 1929. Hvor længe endnu.
Nov. 1929. En tak og en bøn.
Feb. 1930. X Skolearbejdet i Aleppo.
1930. Arsjaluis Darak
Feb. 1930. Mod afslutningen (om at befri kvinder og børn fra slaveri)
Feb. 1930. En familietragedie.
April 1930. De syge og fattige. (om syge- og fattigplejen i baraklejren)
Juli 1930. Hedelodden fra Varde i Aleppo (om nye bygninger i Aleppo)
Sept. 1930. Sennepskornet
1930. Armenierne i Eufrat-egnen (om oprettelse af landsbyer)
Nov. 1930. De bagtalte armeniere (Svar på artikel i Jyllands Posten)
1930. X Lys i Mørke
Okt. 1930. Usumnisirads-skolen
Marts 1930. Redningsarbejdet i Aleppo
Juli 1931. På skolebesøg
Jan. 1931. Syge og fattige i Aleppo 1930
Okt. 1931. Bøjet, men ikke knækket
Feb. 1932. Betragtninger ved regnskabsbogen
Marts 1932. Lad dem ikke gå til Grunde (om skolebørn)
April 1932. Et Uår
Maj 1932. Moharrem (om boligproblemer)
Okt. 1932. I den dybeste nød
Jan. 1933. Til mine venner derhjemme (nytårshilsen)
Jan. 1933. Faderløse Børn i Aleppo
Feb. 1933. Syge- og fattigforsorg 1932
April 1933. Tørke
Juni 1933. Karen Jeppe i Danmark (Artikel fra Kristeligt Dagblad)
Juni 1933. Fra Landsbyen Tine
Sep. 1933. På stadigt dybere vand
Nov. 1933. Afskedshilsen fra Karen Jeppe (efter ophold i Danmark)
Jan. 1934. I Landsbyen
Marts 1934. Om sygeplejen i 1933
Juli 1934. Ti år på Mesopotamiens stepper
Dec. 1934. Det brugte tøj
1935. To armenske drenge
Aug. 1934. I skyggedalen
1935 En armensk moder
1935 En trist fortælling
1935 Familien Jasmadjian
Hvorledes armenierne blev kristne
Den kloge væver (eventyr)
Træk af Lærer Jakob Christian Jeppe Og Datteren Karen Jeppes Liv og Virke
Uddrag af breve og rapporter der findes på Det Kongelige Bibliotek.
Nedskrevet af lærer J.C.Jeppe
Breve fra Karen Jeppe til pastor Otto Møller, Gylling
1921. Mine oplevelser blandt armenierne
1921 Urfa
1921. 1. nummer af Armeniervennen. Til vore læsere – af Aage Meyer-Benedictsen
1921. Armenien efter Verdenskrigen – af Aage Meyer-Benedictsen
1921 De Danske Armeniervenner. af Ingeborg Maria Sick (1858-1951) Januar 1921
1921 Atter i Orienten. Brev fra Karen Jeppe
1921 Armenien og Tyrkiet. Harald Burton, engelsk præst, medlem af verdensligaen for Armenien.
1921 Solglimt mellem bygerne. af Karen Jeppe i Armeniervennen nr. 3-4
1921 Hjemme igen af Karen Jeppe – om nogle af de befriede
1921 Under Åget. Af Karen Jeppe. Beretning om 1895 og tiden efter
1922. I tunge tider – af et brev fra Karen Jeppe til komiteen
1922. Hjemløse – af Karen Jeppe Armeniervennen marts april 1922
1922. Frk. Jeppe i Syrien. af Karen Jeppe – Armeniervennen sept. 1922
1922. Et par billeder fra Arbejdsmarken. – Armeniervennen nov.
1922. Tragedien i Kilikien. Armeniervennen januar-februar.
1921. Et ærefuldt hverv. Armeniervennen november-december.
1921. Armenien-spørgsmålet og Folkenes Forbund. november-december.
Breve fra Karen Jeppe til Elisabeth Andersen:
Aleppo d. 21. 5. 1924
Kære Frk. Andersen.
Tak for brev af 3. maj, der desværre kom lidt for sent til at de 8 m. stof kunne indlægges i den pakke, der nu netop var afgået, og hvis indholdsfortegnelse og forsikringspolice findes indlagt.
Tak også for regnskabet, nu har vi jo da afbetalt lånet til komiteen, og har endda nogle penge, der
forhåbentlig snart kommer ud til mig. Det er nemlig ikke så små varepakker, jeg har sendt ud i den sidste tid alene til Danmark. Det var jo så godt nok, jeg fik regnskabet, så kan jeg da få komiteen krævet.
Priserne fra min side er altid netto, som de 25 % skal tillægges, der bliver da heller ikke særdeles meget tilbage af dem, når alle udgifter er dækkede. Nogle borter af den ønskede slags skal jeg se at få i stand. I øvrigt ville jeg fra Dem gerne have en omtrentlig angivelse af, hvilke varer, De har tilbage, så jeg kan se, hvad der er gået bedst. Mon ikke de store sorte puder
er en god vare. Med hensyn til varerne fra Jerusalem og Basarfonden, så er det regnskab, der fandtes i Deres brev af 6. marts, mig dog ved nærmere eftersyn ikke helt klart, idet nemlig de 10 % står i dette tilfælde á 30 kr. jo tilfalder Dem personligt for Deres arbejde. Basarfonden får sådan noget som 280 kr., altså knapt 10 % avance, hvad der dog forhåbentlig kan blive til noget mere, såfremt intet er beskadiget.
En påligning af 25 – 30 % på de enkelte stykker vil omtrent føre til det rigtige resultat, og til den pris skulle De så levere de større partier, der måtte blive bestilt, til basarer eller udsalg. Hvad der ved disse lejligheder fås i overpris for varerne, og det bliver forhåbentlig ikke så lidt, tilfalder hovedkomiteens hjælpearbejde, hvorimod selve summen tilsendes Dem, det vil altså sige den oprindelige sum + 25 – 30 %, eftersom de nu finder det mest rigtigt. Efter fradrag af told og salgsomkostninger tilsendes de indkomne penge mig. Derimod finder jeg, at ved salg af enkelte stykker fra selve depotet, burde hele prisen tilfalde Basarfonden. Der er jo altid mulighed for tab ved tyveri og andre uheld, og der var godt, om summen kunne vokse, da der stilles ret store anfordringer til vor Basarfond. Det forekommer mig selvfølgeligt, at der ved enkeltsalg altid må beregnes en større avance, da mange af tingene selv med 30 % tillæg endnu er spotbillige, ellers var det ikke umagen værd at forhandle dem.
Jeg ville gerne vide, hvordan det går med salget. Frk. Sick har givet mig en ledetråd, idet hun ønsker ting af perlemor, sølv og oliventræ. Der skal også være et udsalg i Odense, så det var vel på tiden, at en bestilling blev afsendt. Nu venter jeg på efterretning fra Dem angående denne sag. Denne første gang købte jeg naturligvis lidt af hvert for at prøve, hvordan det ville gå, så vi deraf kan udvælge det, som går bedst. Når jeg nu f.eks. tænker på nr. 6, den dyreste af perlekransene, så koster den altså i indkøb 6 kr. Med tillæg 8 kr., ja 12 kr. tror jeg nok den kunne sælges for uden vanskelighed.
Jeg ville imidlertid være meget glad for fra Dem at høre noget om, hvad priser de enkelte stykker opnår. I den sidste sending findes der en af de løbere frk. Forchhammer har bestilt og desuden en sort kjole. Ville De ikke gøre mig den tjeneste at behandle den som et privat anliggende og blot sende den til baronesse
Schaffalitzky. Hun har nemlig personlig bestilt den her, og jeg har lovet at sende den til hende. Det er jo den anden Armenier-komite, jeg vil gerne være så elskværdig som muligt imod dem, det kan De sikkert let forstå. Altså er det en tjeneste, De går mig personlig, ikke sandt. Kjolen er lidt for tung til at gå i brev. Ja, lev nu vel. Tak for Deres dygtighed og flid med salget! Jeg er glad, at den sag nu er så vel forvaret.
Deres hengivne
Karen Jeppe
Dette brev er skrevet på et ark af folkeforbundets papir. Så har Karen Jeppe nok sparet en skilling på
papiret.
Der står:
Société des Nations
Commission pour la protection des femmes
et des enfants dans le Proche Orient
ALEP, Syrie
B. P. 280
Aleppo d. 16. 1. 1926
Kære Frk. Andersen.
Tak for Deres brev af 1. dec.! Desværre har jeg været længe om at besvare det. Jeg tog det nemlig med til en rolig time, og det er jo netop den slags man ikke finder. De andre breve, der kunne afgøres i en håndevending, de blev besvarede. Ja, sådan går det. Det, De siger, i brevet, det er netop det, der steg op i mit sind under besøget i Danmark. Jeg så Dem ved basaren, og jeg så dette ”noget” i Deres ansigt, noget, man ikke kan forklare, men som jeg i hvert fald ikke havde bemærket før, og som sagde mig tilstrækkeligt. Så er vore tanker altså mødtes, sådan går det for det meste, når der er virkeligt liv i en sag. Men De mente, at De endnu stod på et punkt i Deres udvikling, da der endnu var grund til at være forsigtig med helbredet. Det må vi agte på. Klimaforandring kan blive skæbnesvanger. Tænk alvorligt over den sag, og beråd Dem helst med Deres huslæge, om jeg da må have lov til at give Dem et godt råd. I øvrigt, hvornår De er klar, så er Deres plads her hos mig, hvis De vil have den. Mennesker som Dem har jeg altid brug for hernede, der er meget mere end nok at bestille. Men vi må jo tale om lønforholdene, for jeg arbejder for 300 kr. om måneden, og det kan De måske ikke indlade Dem på, jeg er ikke helt klar over, hvilke forpligtelser og ressourcer De har, men på den anden side kan det jo ikke let tænkes, at nogen her på anstalten er bedre lønnet, end jeg.
Det er måske en prosaisk ting at tale om. Det er det faktisk, for det betyder jo uendelig meget mere at leve et rigt liv end at få en hoben penge, men jeg synes alligevel, jeg er nødt til at omtale det, for at De kan være helt klar over alting. Vi har det jo med at se alle forhold lige i øjnene og ikke dække over noget med nogen slags talemåder. Derfor passer vi også så godt sammen. Så er der jo det, at De må se at få salget i Danmark ordnet på en betryggende måde, inden De tager derfra.
Ja, det er altså mit svar på Deres sidste brev. Vejen er åben, når De kan og vil.
Jeg har det godt. Forkølelsen går lidt efter lidt over, og ellers fejler jeg ikke noget. Vejen ligger åben politisk, og jeg kan gøre, hvad jeg vil, det andet kommer så nok alt sammen.
Så blot en kærlig hilsen og tak for denne gang.
Deres hengivne
Karen Jeppe
Ceuvre de protection des femmes et des infants
Boite Postale 280 ALEP (Syrie)
Directrice
KAREN JEPPE
Kære Frk. Andersen
Tak for Deres brev af 28. okt. Kvittering for pengene indlagt!
Regningen har jeg også set på. Der er jo stadig kun det ene spørgsmål om lejen, og om den bliver vi ikke enige. Der er ingen grund til, at vi skal have det dyre lokale. 700 kr. + 100 kr. for lys, varme og rengøring, der selvfølgelig ikke udebliver, 800 kr. altså, er for meget at betale for et salg på 3000 kr., om det overhovedet når det. Herfra kan jeg imidlertid ikke ændre det, det får blive, til jeg kommer hjem; men det er stadig imod min vilje.
Til Jerusalem sender jeg nu 32 £. Jeg kan jo huske, at De har kopi af regnskabet, så tilbagesender jeg kun deres bestillingsseddel, det fremgår af sammenligningen mellem den og regningen, at der for flere artiklers vedkommende er en betydelig prisforskel. Ligeledes indlægger jeg kopi af min skrivelse til firmaet Marein.
De vil så nok meddele mig, hvordan jeg har at forholde mig med hensyn til restbeløbet
Så er der et skolebarns-anliggende, hvor der absolut må foreligge en forveksling, eller hvad det nu er. Nr. 121 – Gheegas hedder han vist; men jeg har ikke listen hos mig nu, i hvert fald er det nr. 121, og han har til
plejefar købmand Poulsen. Hvem, der har givet ham den dreng, ved jeg ikke; men han har 2 gange sendt penge til hr. Malmstrøm, særlige gaver til drengen med brev, som indeholdt både nummer og navn og bemærkninger om drengens specielle forhold. Hvordan kan nu kan være givet til en anden kreds, forstår jeg ikke; men selv om så var, så må og skal købmand Poulsen have beretningen om drengen og det brev, der er stilet til ham og indeholder særlig tak for gaverne. Skulle han ikke have fået det, lader jeg drengen skrive igen.
Jeg tror i det hele taget, det var lettere og bedre, hvis Jenny Jensen havde en liste over alle skolebørnenes plejeforældre og sendte beretningen direkte til dem. Det kan da ikke være andet end tidsspilde og ekstra ulejlighed at lade det gå gennem Deres kontor.
Jeg har haft lidt influenza og sidder endnu i sengen og skriver, derfor er der også lidt fejlskrivning; men
meningen er jo god nok, håber jeg da. Ellers er jeg for resten rask og håber at høre det samme fra Dem, det kan være galt nok endda med de sløje tider. Skal man også til at være syg, kan man slet ingen vegne komme.
De hjerteligste hilsner fra
Deres hengivne Karen Jeppe.
Inden jeg fik dette af sted, kom Deres brev af 10. nov. Tak!
Ceuvre de protection des femmes et des infants
Boite Postale 280 ALEP (Syrie)
Directrice
KAREN JEPPE
Aleppo d. 1. 5. 1934.
Kære Frk. Andersen.
Tak for Deres mange breve af 19. 20. og 31. marts.
Forhåbentlig er De nu hjemme igen og har haft godt af Deres hospitalsophold. Jeg kom i går hjem fra
landsbyen, og for mit vedkommende er resultatet udmærket, selv om jeg ikke kan sige, det helt er overstået, jeg vil gå for halv kraft endnu nogle måneder, indtil vi kommer ind i efteråret.
Kvittering for pengene er formodentlig sendt fra systuen. Men ellers skal den da komme omgående.
Toldbevillingen må vi jo se at komme ud af det med, som den er. I år går det vel nok, men når engang lageret bliver endnu mere reduceret, er det naturligvis for lidt; dog, den tid, den sorg.
Ja, det var ikke mange besvarelser, der kom; men nogle er der da, og de er ganske gode at få forstand af. Jeg gennemgik dem udførligt med fru Paritri, da hun var ude i landsbyen. Det undrer mig, at der ikke var noget fra fru Benedictsen. Nå, grunden dertil bliver nok åbenbar.
Forhåbentlig får vi basar til efteråret.
Dette bliver en lille hilsen i hast fra
Deres hengivne
Karen Jeppe.
Breve til Ivara Nyholm i Ballerup.
Vejle d. 25. 10. 23.
Kære Fru Nyholm!
Tak for Deres brev af 15. okt. Ja, det er jo rent galt, nu har jeg to ubesvarede breve fra Dem, en trøst er det jo da, at min søster har været der, det er jo da en slags svar.
Det, det kniber med, er at finde en dag. Den eneste, der synes mulig, er mandag d. 26. nov. Passer den Dem? Ellers måske tirsdag d. 27.; men så går det heller ikke senere. Jeg skal af sted.
Jeg håber da også meget, at det kan lade sig gøre. Jeg ville nødig tage af sted uden at have besøgt Dem.
Så blot de kærligste hilsner med håbet om et godt gensyn.
Deres hengivne
Karen Jeppe.
Aleppo.
Aleppo d. 30. 1. 1924.
Kære Fru Ivara!
Hermed følger en indholdsfortegnelse over pakker, der nu endelig afgik i går.
Endvidere 10 poser til 5½ kr. stykket. Det er da sikkert den slags, De ville have.
Pakken havde været pakket længe, derfor kom de ikke ind med.
Nu håber jeg, det ikke varer for længe, inden forsikringspolicen kommer, så det hele kan afgå, jeg gør det nu i hvert fald i stand, så venter vi bare på dem.
Vi har så travlt med at sende traktor til Mesopotamien, så alting bliver forsinket af den grund. Bare jeg nu snart kunne komme i bjergene.
Lev nu vel! De kærligste hilsner til hele familien og til Dem selv fra
Deres hengivne
Karen Jeppe.
Aleppod. 14. 7. 1924.
Kære Fru Ivara!
Tak for Deres brev! Det var kærkommet rent afset fra bestillingen. De er jo min gamle kæreste, det er der ikke noget at pille ved. Og nu har De oven i købet ondt i ryggen, naturligvis af bare sympati. Nej, massage har jeg såmænd ikke prøvet, det har jeg vist ikke tid til at få gjort ordentligt og regelmæssigt; men det er heller ikke så slemt for øjeblikket. En gang imellem lægger jeg mig lidt på sofaen og puster ud, så går det igen. Godt er det, at jeg har automobilet, for bentøjet er det ikke så bedst med; men det er jo heller ikke så vigtigt for mig. Hovedsagen er, at øverste etage er i orden, og den fungerer i øjeblikket helt godt. Nej ”funktionerer” hedder det jo på dansk – sådan noget må skurre i ørene – Uha!
Nu har jeg lagt de ting til side, som De skulle have, og så er det bedst jeg skriver, mens jeg har det frisk i hovedet. Pakkede og afsendte bliver de vist først om en uges tid, når vi kommer tilbage fra Rakka; men det kan jo også udmærket nås endda. Vor hovedbeskæftigelse for øjeblikket er nemlig kolonisation, vi køber traktor, slutter kontrakter og har det i det hele taget som ”mus i barselsseng”. De har vel nok haft lejlighed til at se, hvordan det går til. Man kan nu for resten let tænke sig en behageligere beskæftigelse en at køre til Eufrat midt i julis ”støv og hedebølger”; men hvad der skal til, det skal jo til.
Det, jeg har sendt, er altså for at følge gangen i Deres brev – 12 dus. lommetørklæder, så kan savnet af den artikel da nogenlunde blive afhjulpet på Deres egn. – 3 lyseduge, 1 te- eller kaffedug hedder de da på dansk, det er jo i England, man drikker te. 1 løber og 2 dus. servietter i helt hvidt arbejde.
Lærredspuder har jeg ikke sendt, De jo havde den slags, og folk gennemgående ikke er så forelskede i dem, derimod 2 på chantung silke, en på creme silke og en på sort (marocaine?? Måske Mogens Højmark) i den allermest moderne form. Fortæl mig, om den gjorde lykke.
Lærreds-arbejdsposer forstod jeg ikke helt, hvad var; men jeg har vedlagt lidt af hvert, så bliver det nok rigtigt. Tevarmere er der 5 af, to på chantung og 3 på andet stof. Jeg traf vist ikke det helt rigtige, men De kan jo sælge dem for, hvad De kan få for dem. Det kniber for mig at tage mig af småtingene nu, så et og andet bliver ikke helt, som det skal være.
Flakon-servietter er der, både på lærred og silke. Jeg antager, det er sådan noget, De vil have. Vi titulerer dem i øvrigt mellemlægsservietter. Den dug, De omtaler, kan der desværre ikke skaffes servietter til, da vi er udgåede i stoffet. Det vil sige, det tror jeg da, det er vist det samme som findes i de 6 duge af børnehjemsarbejde. Skulle det være noget andet, må jeg jo begynde at tænke igen.
Så er der 2 silkekjoler, 2 jumpers, og 4 sjaler, det ene i uld. Kan De klare Dem med det?
De sorte poser (af 5 dele) er ikke helt færdige endnu, men det bliver de nok, inden tingene afsendes. Jeg gav dem straks i arbejde. Så har jeg efter min egen forstand tilføjet et par kraver og veste, nogle serviet-poser og kaffe-servietter med kulørt broderi, et par lyseduge på chantung og anden silke, en lampeskærm, samt en lille drenge-dragt.
Endvidere nogle tæpper, der sælges til fordel for børnehjemmet. Pengene for dem vil De nok holde separat.
Ting fra Jerusalem derimod kan kun bestilles over Århus (Elisabeth Andersen. Anm. MH) Jeg kan ikke få forretningen i Jerusalem til at sende i små partier her og der. I det hele kan jeg ikke forstå, hvorfor De hellere vil have tingene direkte tilsendt, da vi dog har toldfrihed i
Århus. Jeg har fået samme anmodning fra Odense, hvor de også anfører, at komiteen ikke har noget imod det. Hvis De kan fortælle mig grunden til det, var det ikke så galt. Måske er der fejl i besørgelsen fra Århus, det vej jeg jo ikke, men det kan vel rettes. Imidlertid kan ting, der ikke er bestilt gennem depotet, ikke senere sendes dertil; men rimeligvis kan De arrangere Dem med frk. Sick, hun reder jo snart til basar igen.
Nu lader jeg dette brev ligge, til vi kommer tilbage fra Rakka. Eller nej, lige nu har jeg besluttet mig om igen.
Jeg sender det af, og skriver et par ord senere, når jeg sender fakturaen og forsikringspolicen.
Her kommer en masse flygtninge for tiden, det kniber med at skaffe klæder til dem; for de er jo alle sammen klædte i laser og så fulde af utøj, at man ikke kan tage dem ind i huset, inden de er badede og klædt om. Kunne De ikke tænke Dem at sætte en indsamling af brugte klæder i gang? Til efteråret er der sikkert mange, der godt vil af med nogle sommerklæder, dem kunne vi så få til foråret, så kan de bruges her en sommer. Det er billigt at sende dem, og told betales her ikke; men sorter dem først, hvad der ikke er godt, må de hellere give til Frelsens Hær, eller noget andet af den slags, dem kan det ikke betale sig at sende.
Ja, så vil jeg slutte med de kærligste hilsner til hele Deres familie og først go sidst til Dem selv.
Fra
Deres gamle kæreste
Karen Jeppe
Hils ”ørkenens” beboere.
Nu skal De lige meget have et billede af vor ”ørken-traver”. Kan De se de tre bogstaver ”S.D.N.” ”Société des Nations”? Bilens ”indmad” er fra venstre til højre: Lucia, Misak, Tanten, Gaszaryk og Edvard, en af vore drenge, der uddannes til chauffør.
Aleppo 12. 12. 30.
Min kære Ivara.
Tænk, nu er det jul igen. Hvor tiden dog løber. Vi er midt i juletravlheden her, jeg har pakket julekasser ud,så jeg har helt ondt i ryggen, og flere venter der på mig i morgen.
De er fra Tyskland og er simpelthen vidunderlige, det er ikke til at forstå, hvordan de mennesker kan få så meget tilovers til andre med de forhold, de lever under.
Naturligvis står du også på hovedet i julegaver, det kan man sige sig selv, og så vil man så absolut skrive til sine venner op mod jul. Man kan slet ikke lade det være, skønt der er vist ingen tid på året, da man egentlig dårligere kan overkomme det; men sådan er nu menneskenes børn.
Hvordan mon det står til med din ryg? Den har det vist ikke for godt; men man er jo glad i hjertet, det hjælper ikke så lidt på ryggen, finder jeg.
Vær nu sød og hils alle gode venner i Ballerup fra mig. Begynd med din mand, og gå så videre efter som dit hjerte tilsiger dig. Ja, der var jo ham, der holdt talen sidst. Hans navn svirrer omkring inde i hjernen på mig; men helt rigtigt kan jeg ikke få det frem i øjeblikket; men ham selv husker jeg udmærket.
Og ønsk dem alle sammen en glædelig jul fra mig.
Jeg tænker tit på jer.
Så et godt nytår, kære Ivara, og tak for alt godt i det gamle år, og det er meget.
De hjerteligste hilsner med et vennekys fra
Din Karen Jeppe.