Ægteparret Haugaard – Smeden og kvindesagskvinden.
I 1841 blev det stadfæstet ved lov at der skulle oprettes Amtsråd og Sogneforstanderskab i hele landet,
således også i Gylling, hvor der den 30. november 1841 blev afholdt valg, og Gylling sogns første
sognerådsformand blev gårdmand Poul Jensen. Helt frem til 1933 var det kun mænd som sad i Gylling
sogneråd til trods for, at kvinderne fik valgret i 1915. Et sogneråd ægteparret Haugaard skulle komme til at
sætte deres præg på.
| 1917 flyttede ægteparret Niels Peter Nielsen Haugaard og Oline Johanne
Christensen til Gylling fra Mundelstrup hvor Niels Peter var smedemester og
han overtog nu smedemester Jens Karl Milius Withs bolig og smedje på
Købmagergade 28 B, som nu blev rammen om både arbejdslivet og familielivet
med de i alt 5 børn som parret fik, indtil ægteparret i 1936 købte
Købmagergade 32 som nu blev deres private bolig, alt imens Niels Peter
fortsatte sit virke i smedjen.
Niels Peter Nielsen Haugaard blev født i 1890 i Aaby ved Århus. Han var søn af husmand Niels Nielsen og
Ane Marie Pedersen. Niels Peter valgte en anden levevej end sin far, for Niels Peter gik i smedelærer, og det
var som smedesvend at han i 1913 blev gift med Oline Johanne Christensen i Spørring kirke. De to unge
mennesker havde lært hinanden kende til et bal i Spørring i 1909 og galant som Niels Peter var, fulgte han
Johanne hjem bagefter, og ja så blev de to kærester.
Oline Johanne Christensen blev født i 1890 i Vejlby nær Århus. Hun var
datter af Mælkehandler Søren Kristensen og Oline Marie Didriksen.
Johanne brugte aldrig navnet Oline.
Et pudsigt sammentræf var at både Niels Peter og Johanne begge var født
den 25. august 1890.
Niels Peter var en driftig smed, men han var også politisk interesseret og kun 4 år efter at han kom til Gylling blev han valgt til sognerådet for socialdemokraterne. Her sad han fra 1921-1929. Niels Peter blev også medlem af menighedsrådet i en årrække, ligeledes var han i mange år formand for vandværket og næstformand i Gylling håndværkerforening.
Johanne var ligesom sin mand interesseret i politik. Hun deltog bla. som eneste kvinde i et kursus på
Esbjerg arbejderhøjskole i 1933, hvor emnerne bla. var regnskabsvæsen og skatteligning.Ved sognerådsvalget i 1933 kom Johanne for første gang i sognerådet, som første kvinde
i Gylling nogen sinde valgt for socialdemokraterne. Hendes stillingbetegnelse var: Hustru. Men Johanne var ikke bare hustru, hun var så meget andet.
Men det var vist ikke bare lykken for Johanne at komme i et
mandsdomineret sogneråd. Det fremgår af nogle optegnelser hun
har lavet, at allerede inden det første møde i det ny sogneråd, var
udvalgsposterne fordelt og ikke til hendes eller socialdemokratiets
| fordel. Formanden havde fuldmagt til ”enerådigt” at handle på de
forskellige sager indtil de ordinære møder i sognerådet, som i den
i periode blev afholdt 1 gang om måneden, noget som Johanne absolut ikke syntes var i orden, da hun mente at tingene skulle drøftes i rådet af alle medlemmerne og at der så på det grundlag skulle tages en beslutning. Johanne beskriver også at det var et heldigt tilfælde, at hun fik plads i skolekommissionen, da der her skulle foretages lodtrækning om pladsen. I dette udvalg var Johanne meget glad for at være, da skolen altid har været hendes hjertebarn, som hun beskriver det. Johanne blev også formand for børneværnet i Gylling.
At det nok har været op ad bakke for Johanne at være i sognerådet, tog ikke modet fra hende, for hun
stillede atter op til valget i 1937, og Johanne fik nu selskab af en anden kvinde nemlig Rasmine
Gammelgaard. Johanne stillede atter op for socialdemokratiet og fik 18 stemmer. Rasmine Gammelgaard
stillede op for venstre og fik 22 stemmer. Begge damerne kom nu til at side i det ny sogneråd. I alt sad
Johanne i Gylling sogneråd i årerne 1933-1946.
Derudover var Johanne også formand i Gyllings lokale afdeling af Dansk kvindesamfund og hun var også
kvindesags forkæmper.
Johanne var også interesseret i kunst og musik, men på en teatertur til Århus i foråret 1943 faldt hun så
uheldigt at hun brækkede begge arme, og var indlagt på hospitalet i Århus i længere tid.
Smedemester Niels Peter havde smedeforretningen på Købmagergade indtil sin død i 1972. Johanne døde i
1973 og ægteparret ligger begravet på Gylling kirkegård.
Niels Peter og Johanne var afholdte mennesker, der på hver deres måde satte et aftryk på det Gylling vi i
dag kender.
Historien bygger på oplysninger fra Gyllingbøgerne 1 og 2 og arkivalier på Gylling arkiv.