I dag er det nok lidt svært at forestille sig, at da Gylling skole i 1893 blev bygget og nogle år frem, lå der kun marker overfor den. I dag er der en dejlig sportsplads til gavn for unge og gamle og her udfoldes der i dag et aktivt og dejligt skole -og foreningsliv. Men hvor mange i dag tænker på, at al denne herlighed, som vi har mulighed for at benytte, skyldes en taknemlig ejer af Gyllingnæs og en håndværkerforening med visioner.
Vi skal tilbage til sidst i 1922 hvor Gyllingnæs ejer ritmester Frederik Grevenkop Castenskjold skænkede beboerne i Gylling en sportsplads, som tak for den hjælp de ydede ham med at luge roer, da hans egne folk strejkede. Castenskjold skænkede 4000 kr. til indkøb af denne sportsplads, som skulle ligge på markerne overfor skolen. I den forbindelse udtalte han til daværende sognerådsformand Jens Andersen: “Se nu at få denne sag i orden så hurtigt som muligt, thi jeg kan sgu krepere, hvad dag det skal være, da jeg har en hjertefejl.” Disse ord slog til, for den 18. februar 1924 døde han efter et kort sygeleje.
Et lille uddrag af daværende vedtægterne til sportspladsen:
Pladsen tilhører Gylling kommune og det tilkommer Gylling sogneråd, at tage bestemmelser i alle spørgsmål, der berører pladsens benyttelse og vedligehold, samt afholde samtlige udgifter
Benyttelse af pladsen kan efter forhandling med sognerådet tillades gratis for de sports-
foreninger, der har hjemsted i Gylling og for indbudte udensogns foreninger, samt for børnene fra alle kommunens skoler. Dengang var der byskolen, skovskolen og friskolen. Karruseller, gynger, kraftprøver, cirkus- og gøglertelte må ikke opstilles på pladsen. Derimod kan den benyttes til afholdelse af teater, koncerter og andre folkemøder, ligesom børn og voksne har adgang til at færdes og lege på pladsen.
Madpapir og andet affald må ikke henkastes på pladsen, og der må ikke graves eller øves anden uorden derpå af uvedkommende.
Omkring samme tidspunkt besluttede Gylling håndværkerforening også at købe jord, hvor der skulle laves et haveanlæg og det skulle ligge langs med Skolegade. Der skulle føres selvstændigt regnskab med udgifterne til parken. Indtægterne fik man ved anlæg af kolonihaver til udlejning samt frivillige bidrag og støtte fra sognerådet. Købekontrakten med gårdejer M.P. Rasmussen blev underskrevet den 28. februar 1924. Der blev desuden anlagt 6 haveparceller som udliciteres til medlemmerne af håndværkerforeningen for 10 kr. om året.
I 1925 blev der opsat en port med låge til parken. Opstillingen forsinkes og der udskrives dagbøder i alt 30 kr. som fratrækkes den samlede pris på 190 kr. og der udføres skelændring af sports- og folkeparkens sydlige side. Der blev også udlånt 500 kr. til beplantning af parken og der blev opsat et skilt, som skulle forbyde fritløbende høns og hunde. Ligeledes indkøbte formanden af håndværkerforeningen 10 læs grus til stierne.
I 1926 gav håndværkerforeningen tilladelse til at der blev opsat en mindesten for Castenskjold i folkeparken. Samtidig ansøges sognerådet om bidrag til vedligeholdelse af parken. Christian Næsborg lønnes til at renholde parken. Året efter blev der opsat et trådhegn mellem hotellets have og parken. Anlægget blev nu fra den 1. april til den 1. oktober passet af fiskehandler Anders Jørgensen. Det må have knebet med midlerne til vedligeholdelsen, for der blev dette år lagt en liste frem til frivillige bidrag til vedligeholdelsen af pladsen.
I 1928 afholdes der en grundlovsfest, hvor gårdejer og folketingsmedlem M. P. Rasmussen fra Gylling talte om Grundloven og lærer Hansen talte om Gylling i gamle dage.
I 1932 blev der opsat et opslag i haverne omkring folkeparken om forbud mod løsgående høns. Overholdes forbuddet ikke, har mekaniker A. Holm tilladelse til at skyde, hvad der er af høns i haverne og parken. Samtidig var der megen kritik af, at parken ikke var i behørig orden
På ny er der en grundlovsfest i parken i 1934 med pastor Nielsen som taler. Der blev opsat vippe og sandkasse, som man søgte sognerådet tilskud til. Året efter blev der opsat hegn mod naboen C. Bank, sportspladsen samt kolonihaverne ud mod Østergade og mod møllen.
I 1936 blev der holdt en stor folkefest i parken med tale af friskolelærer Th. Madsen, Odder politihundeopvisning og fodboldkamp mellem bønderne og Gylling borgerne
nåle til det vindende hold.
I 1943 ønsker Gylling sogneråd at købe folkeparken af håndværkerforeningen for at kunne opføre en ny gymnastikhal til skolen. Det blev besluttet at sælge folkeparken og den af håndværkerforeningen opsatte badebro ved Gylling strand for 1500 kr. Hermed sluttede endnu en epoke i Gylling.
Den dag i dag står der stadigvæk på samme sted en rød port ind til sportspladsen, om end denne her har erstattet den gamle oprindelige port. Lige ved siden af står mindestenen for ritmester Castenskjold.
Historien bygger på oplysninger fra Gyllingbogen 1, Gylling håndværker-og borgerforenings jubilæumsbog 100 år i Gylling og postkort udlånt af Lasse Larsen, Odder.