“Fiskeren” fra Splidholm.

I dag kan det være lidt svært at forstå, at der ved Splidholm strand i gamle dage var et leben af fiskere, bøjer, olietønder, fiskegarn og pramme af forskellige slags og størrelser, som lå på stranden eller ved den lille mole, som Niels Liin egenhændigt havde bygget, og derefter med sine bare næver og med en skov gravet en rende i sandet og dynget, så fiskerne kunne sejle ud i deres pramme til de større både, der lå forankret længere ude på havet.  Dette arbejde havde Niels Liin gjort i sin sparsomme fritid efter arbejdet på Gyllingnæs som daglejer. Det pudsige var at Niels Liin ikke fiskede ål, men kun sten.  Renden sandede til hver vinter, men fiskerne gik sammen om at grave den ud igen om foråret, så pladsen igen blev fyldt med liv og glade fiskere.

I dag er renden naturligvis sandet helt til, og der ikke andet af molen tilbage end en lille klynge kampesten på stranden, som vidner om en svunden tid.

Men hvem var manden ”Fiskeren” fra Splidholm, som alle kendte under dette navn? Han var døbt Jens Christian David Pedersen, men blev aldrig kaldt for andet en Christian eller ”Fiskeren”. Han blev født i 1882 i Bregninge ved Holbæk, og var søn af fisker Hans Pedersen og Kirsten Jensen. Christian må have arvet kærligheden til havet fra sin far, for allerede som 16-årig stak han til søs med en skonnert fra Svendborg, og senere fulgte der hyre på andre sejlskibe, og dermed også mange oplevelser i rygsækken bla. den smukke midnatssol ved Nordrusland, sejlet træ i alt slags vejr fra de nordfinske havne og over til England og lastet tjære i varmen i det sydfranske. Så kaldte flåden og efter endt tjeneste kom Christian til Hou og mødte sin Marie der, og så var hans videre skæbne beseglet.  

Jensine Marie Rasmussen altid kun kaldet Marie blev født i 1884 på Hørning Mark, datter af smed Rasmus Rasmussen og Knudsine Sørensen. Marie var sypige i Hou da Christian og hun lærte hinanden og kende. I 1905 blev de to unge mennesker på henholdsvis 22 og 20 år gift i Halling kirke med skriftligt samtykke fra Christians far. Det var også her i Hou, 3 af deres i alt 9 børn blev født. Her i Hou var Christian stenfisker, men efter 3 år som stenfisker besluttede parret af flytte til Splidholm tæt på det lille fiskerleje ved Niels Liin hus.

Det var i det lille lavloftede bindingsværks hus fra 1777 ved svinget på Splidholmvej, der nu blev rammen om deres familieliv. Det var her de 6 andre børn kom til verden. Det var her ”Fiskeren” tog hjemmefra for at sejle ud på havet og fiske, og det var her Marie skabte et rum for ikke bare deres egne børn, men også for mange af egnens andre børn, som fandt et fristed hos Marie, for hun forstod dem så godt på sin egen stille og rolige måde. Det var her det meste af haven blev brugt til at dyrke kartofler, kål og andre grønsager til at mætte de mange munde, men det var også her Marie værnede om det lille indhegnede hjørne, som var hendes blomsterparadis. Sirligt og nydeligt holdt Marie det og det var altid en stor glæde for Marie, når et af børnene senere hen kom hjem med planter fra deres nye hjemegn. Således fik Marie bla. en tidsel fra Skagen, som i Maries have fik navnet ”Skagens Rose”.

I den tid hvor der var flest fiskere ved den lille fiskeplads i Splidholm, var der mellem 50 og 80 fiskere. Det var kun et fåtal der boede omkring Søby og Splidholm, resten kom fra Hou, men alle fiskede i det samme farvand og der var fisk og ål nok til alle. Man drev fiskeriet fra sejlbåde men det var noget besværligt, for blæste det for meget kunne man ikke gå ud, og var der ingen vind måtte man blive inde. Derfor besluttede Christian i 1917 at udskifte den gamle fiskekvase med en motorbåd, som fik navnet ”Marie”. Nu blev det nemmere for Christian at drage på havet uanset vind og vejr, og med den gik turen også til forskellige farvande omkring Samsø, i Århus bugt og under den sjællandske kyst. Fiskene landede han i Hou eller Århus. I 1931 havde Christian og Marie den store sorg, at miste deres 15. årige dreng David Stolze. Han omkom ved en kulilteulykke på faderes skib, da det lå for anker i Århus Nordhavn. Her om morgenen den 31. december 1931 fandt man Christian og David liggende kulilteforgiftede i kabyssen, og selv om Falck redningskorps blev tilkaldt med det samme og fik dem kørt til kommunehospitalet, lykkedes det kun at redde Christian mens sønnen David døde

I omkring 1935 forsvandt tangen og dermed også fiskene og ålene og det var kun Christian som holdt ud, men i 1938 lagde han også op. De næste 10 år arbejde han i moserne i Ålstrup, hvor krigstidens brændsel – tørvene- blev hentet op. Her kom hans færdigheder med at bøde garn atter til sin ret, for han var den eneste der kunne det gamle håndværk, og tørvene blev hentet op i net, og det skete ofte at de gik i stykker. Samtidigt var det held at en af hans sønner var vodbinder, for så kunne Christian af den vej skaffe garn.

Efter moseeventyret begyndte Christian at hjælpe til på de forskellige gårde i Gyllingskov. Et job som han bevarede til han var højt oppe i årerne.

Christian der i 1963 mistede sin Marie, overtog nu hendes lille blomsterparadis og passede det så fint og sirligt sammen med køkkenhaven. Men om alt var, så skulle han altid hver dag lige runde det gamle fiskerleje og nyde havet og mærke den salte vind på sit ansigt og tænke tilbage på en svunden tid, der gav så mange oplevelser på både godt og ondt. Da det til sidst kneb med helbredet kom Christian på Houhjemmet hvor han var indtil han i 1978 døde. Han blev begravet på Gylling kirkegård ved siden af Marie.

Historien bygger på oplysninger fra Martha og Sven Aage Dam, Ruth Büchert og arkivalier på Gylling Arkiv.