Historien om Jess Pedersen
På Fensten Nedergaard blev der i november 1877 født en lille dreng, som senere hen skulle blive kendt verden over, som verdens stærkeste bryder.

Denne lille purk var Jesper Pedersen, søn af gårdmand Mogens Pedersen og Ingeborg Jespersen. Her i Fensten på den gamle gård med de lerklinede vægge, de smalle udhuse og stuehuset hvor der var en kakkelstue med kogekakkelovn og alkover, en fast bænk under vinduerne med et langt bord foran, en bornholmer på en trekantet hylde og en fast hylde under loftsbjælken, hvor mælkefadene havde deres plads. Med lergulvene i stuerne og i køkkenet, forstuen og de øvrige rum hvor der var pikket gulve, her voksede Jesper op sammen med sine 4 søskende. Gik i Fensten skole hos den gamle skolelærer Bagger, og blev i 1891 konfirmeret i Gylling kirke. Hjemmet var åbent og gæstfrit og tit var der gæster til middag. Børnene var med i arbejdet på gården og lærte at bestille noget. Jespers far havde giftet sig til den gamle fæstegård i Fensten, som senere blev overtaget af Jespers bror Claus. For det lå ikke i kortene at Jesper skulle overtage den gamle slægtsgård, så derfor kom Jesper i karatmagerlære i Odder.
I 1888 blev den første Atletklub startet i København, hvor brydning især var tillokkende blandt arbejderklassen. Jesper hørte om denne sport og blev interesseret i at dyrke brydning, og hermed blev i 1892 Odder Atletklub grundlagt sammen med daværende landinspektør Anders Rasmus Eriksen, som også blev Jespers første træner i den ædle sport. Jesper var en spinkel ung mand, men med tunge håndvægte, som var fremstillet på maskinfabrikken ”Ålykke” i Odder, trænede han ihærdigt og endte med at blive verdens stærkeste bryder.


Jesper blev i 1903 berømt i Danmark da han 2 gange kastede datidens store helt, bryderen og murer (senere restauratør, varietédirektør og cirkusdirektør) Magnus Bech-Olsen i gulvet. Indtil da havde Magnus Bech-Olsen været den ukronede konge inden for brydningen, hvor han altid havde sejret ved de forskellige kampe over andre berømtheder fra alle verdenshjørner. Men nu chokerede Jesper Pedersen bryder-eksperterne ved at kasten denne Magnus Bech-Olsen eftertrykkeligt i gulvet på 93’s bane på Øster Allé i København. Magnus Bech-Olsen var frygtet for sine meritter og havde lært den romerske brydekamps små raffinementer i Hamburg, men karetmageren Jesper Pedersen fra Odder væltede det hele med sit store medfødte talent og store muskler og alle de obligatoriske tag, han havde lært ved at kikke på de andre brydere.
”Stærke Jess fra Odder” som han herefter blev kaldt, tog senere i 1903 til byernes by Paris, hvor han vandt sit første verdensmesterskab i professionel brydning. Her blev han hædret på fransk maner og blev det store trækplaster på alle professionelle stævner. Fem år senere erobrede han sit andet verdensmesterskab. Flotte præmier, masser af penge – en dejlig tilværelse for en tidligere karetmager fra Odder, der tillige med var en meget vellidt og afholdt person for sin væremåde over for andre mennesker, og sin tilgang til sporten.
Jess havde et sikkert øje for sit eget ”image”. Utallige var de gange han lod sig portrættere i de unævnelige heluldne benklæder, silkebæltet og guldmedaljonen på maven. Han lå i den tids OTA-havregrynspakker, som et symbol på den sunde sjæl i et sundt legeme, og kioskerne i Paris solgte lige så mange postkort af ham som af Eiffeltårnet.

Jess turnerede hele verden rundt med sit talent og vandt mange uofficielle titler og penge i den forbindelse. Men Jess var blevet så betaget af det franske, at han slog sig ned i Frankrig. Her mødte han en ung smuk mademoiselle, som han blev gift med og parret fik en datter.
Men med tiden begyndte stærke Jess at mærke, at også han måtte bøje sig for alderdommen skavanker. Han flyttede med sin familie til Saint Quentin i Nord Frankrig, hvor han levede tilbagetrukket fra offentligheden, med en god skilling på lommen. Der blev dog sat en stopper for idyllen for den lille familie, da tyskerne under første verdenskrig plyndrede Jess Pedersens hus for alle værdigenstande, penge, pokaler, ja alt hvad der bare skinnede tog de med sig.
Et hård slagt for den lille familie, der valgte at vende tilbage til Paris. Jess Pedersen blev nu champagne grosserer i Paris og han blev også ceremonimester på væddeløbsbanen Long Champ i Boulogne- skoven. I jaket og med et velpudset overskæg åbnede Jess ethvert derby af betydning, for hans navn kunne stadigvæk tiltrække andre en hesteinteresserede, og folk ville gerne ses og fotograferes sammen med den utrolige populære og vellidte tidligere verdensmester.
Jess Pedersen der var blevet fransk statsborger, døde i 1944 og er begravet i Frankrig.
Historien bygger på arkivalier på Gylling Arkiv.




