Gåden vi ikke kunne løse

Navnet Lilliensborg – gåden vi ikke kunne løse – men kun komme med et bud på.

Gylling Arkiv fik en henvendelse på navnet Liliensborg/Lilienborg, hvor det kunne stamme fra, og hvilken stavemåde der måtte være den rigtige. Spørgeren mente at navnet måske kunne stamme fra adelsslægten Juul der har en lilje i deres våbenskjold. Læser man lidt om adelsslægten Juul, er det ikke her omkring de har slået deres folder, og ifølge Wikipedia, den frie encyklopædi blev Juuls våbenskjold først tegnet i 1890.

 I dag ligger gården ”Liliensborg” lidt uden for Gylling på Lilienborgvej 14. Men her har den ikke altid ligget, for den er en udflyttergård inde fra Gylling. Her lå den i ”Overballen” indtil den store udflytning af 14 gårde i 1797. Ved udstykningen hvor der blev ”kastet lod” mellem de 14 gårdmænd fik Søren Sørensen på ”Liliensborg” lod nr. 11. Oftest fik de udflyttede gårde navn efter det sted de blev udflyttet til, men ikke i dette tilfælde, for så skulle gården have heddet ”Skibækgård”, for stedet hed ”Skibæk agre” der hvor gården kom til at ligge. Så noget kunne tyde på at gården allerede inden udflytningen havde sit navn ”Liliensborg”. Gården har matr. nr. 33

De tidligere ejere af gården ”Liliensborg” har tilsyneladende altså ingen forbindelse med adelsslægten Juul. Men kunne ejerne af gården kobles i forbindelse med en lilje af en eller anden art?

Et forsøg måtte der gøres for at se om de kunne det.

Vi forsøgte først den nemme løsning, nemlig at spørge den tidligere ejer af gården Kristen Dahlgaard, om han vidste hvor navnet stammede fra. Desværre vidste han ikke noget om det, men han kunne fortælle, at da hans farfar Christen Dahlgaard i 1912 købte gården var 1000 kr. af købssummen ”øremærket” det smukke navn Liliensborg. Noget kunne tyde på at navnet har betydet noget for de tidligere ejere af gården, men hvem var de?

Her er Gylling bøgerne som så ofte før et godt sted at søge i, og sammenholdt med folketællinger og kirkebøger er der 5 generationer som er i lige linje fra 1729-1845 og har tilknytning til det samme efternavn ”Bager”.

I 1719 bliver der nævnt en Mogens Rasmussen, men vi har ikke kunne finde noget på ham, men måske en stamfader til de næste ejere som er:

1729 – Niels Rasmussen Bager gift med Barbara Rasmusdatter. Da Niels Bager døde (1749) stod der i kirkebogen: Niels Bager i ”Overballen” i Gylling, hvilket passer godt med at det var der gården lå, inden den blev udflyttet til dens nuværende plads.

1749- Christen Nielsen Bager gift med Kirsten Hansdatter. (Han var søn af Niels Bager). Da Christen N. Bager døde (1771) stod der i kirkebogen: Christen Bager af Gylling. Gården ligger stadigvæk i ”Overballen” i Gylling.

1771- Søren Sørensen (det var ham der fik lod nr. 11 ved udstykningen i 1797) gift med Christen Nielsens Bagers enke Kirsten Hansdatter. Da Søren døde (1827) stod han opført som aftægtsmand i Gylling, men præsten har også tilføjet ”Bager” navnet.

1810- Morten Jørgensen gift med overnævntes datter Karen Sørensdatter. Da Morten døde (1842) stod han opført som gårdmand på Gylling mark. Her har præsten også tilføjet ”Bager” navnet.

Ca. 1845- Peder Mortensen gift med Karen Sofie Augusta Jensen. (Peder var søn af overnævnte Morten Jørgensen) og han var kammerråd, Dannebrogsmand og medlem af Århus Amtsråd. Morten skulle være død 1886, men vi har ikke kunnet finde hvor.

Det virker som navnet ”Bager” kunne være en ledetråd, og når man søger på slægten ”Bager”

kommer der interessante ting frem. Bla. at det er en slægt som findes i det meste af Danmark, og også her i Østjylland. Kopierer man dette link http://agerspris.dk/index-filer/Page22087.htm  kommer man ind på Bager & Borchardsens slægten (Marianne Møllers aner) og ud fra fortællingen om Oluf Nielsen Bager (1521-1602) ses måske, at der kan være en sammenhæng mellem Liliensborg navnet og slægten Bager. Om storkøbmand Oluf Nielsen Bager i Odense kan der bla. læses dette: Et bevis på den tillid Oluf Nielsen Bager nød hos kong Frederik den 2. er, at han fik personlig ret til at slå mønt. Eksempel af disse skillemønt med Odenses lilje som mærke haves endnu i det Kgl. møntkabinet. På Odenses byvåben ses Knud den hellige og Odenseliljen. Liljen som Oluf N. Bager brugte til sine skillemønter. Så måske er slægten Bager her i Gylling efterkommere af slægten Bager i Odense, og har taget navnet lilje med sig og døbt deres gård her i Gylling ”Liliensborg”. Det er det bedste bud vi er kommet frem til, men har dog ikke kunne verificere det.

Hvad er så den rigtige stavemåde, ja det er heller ikke sådan lige til, for

på gårdstenen står der ”Liliensborg” og på vejskiltet står der ”Lilienborg”. På gamle postkort som arkivet ligger inde med er navnet også stavet ”Liliensborg” derudover har vi på arkivet i Gylling et kort fra 1983, hvor både vejen og gården skrives som ”Liliensborg”. Vi rettede en henvendelse til Odder rådhus, som desværre ikke er vendt tilbage. Så af den vej har vi ikke kunne løse mysteriet.

I det Nø-hjørne af haven på ”Liliensborg” findes en høj, hvortil der knyttes en historie fra kammerråd Peder Mortensens tid. Det var under krigen i 1864, at tyske tropper lå indkvarterede på gården. Hr. Mortensen levede et lystigt liv med de tyske officerer, men det skete ofte at selskabeligheden forstyrredes af, om der viste sig danske krigsskibe i farvandet ved Splidholm, og tyskerne måtte da ile til standen for at fortage deres observationer. For at gøre forstyrrelserne mindre lod man soldaterne (ikke officererne) slæbe jord sammen til højen, så man fra denne kunne holde udkig over havet og mere uforstyrret pleje sine lystigheder. Senere blev der opført et lille lysthus på højen. Den dag i dag kan man se rester af højen der ligger ud mod vejen, når man kørere forbi Liliensborg.

Historien bygger på oplysninger fra Gyllingbogen 1, Folketællinger,

kirkebøger, bogen De Danske gårde, Marianne Møllers aner, Kristen Dahlgaard og arkivalier på Gylling arkiv. Billedet af Peder Mortensen er venligst udlånt fra den gamle Bys billedarkiv.