Niels Kristian Nielsen
Som hovedregel har vi, at de små historier vi ligger på Facebook, skal have relation til Gylling og omegn, og Dronningborg ligger et stykke vej fra Gylling, så man kan jo tænke hvad har Niels Kristian Nielsen så med Gylling at gøre, hvilke tråde kan der trækkes mellem grundlæggeren af Dronningborg Maskinfabrik og så Gylling. Den røde tråd er faktisk Niels Kristians far, Jens Nielsen der blev født i 1829 på ejendommen ”Falbeholt” på Gylling Mark, søn af gårdmand Niels Jørgensen og Barbara Simonsdatter. ”Falbeholt” er i dag revet ned, men den lå på marken (indtil 1970) lidt efter
Liliensborgvej ud mod Gylling skov. I 1865 blev Jens gift med Anne Margrethe Rasmussen i Falling kirke. Da parret fik deres første barn Niels Kristian i 1866 boede de på Svinballe mark på et lille husmandssted, og for at faderen kunne forsørge sin familie måtte han om sommeren arbejde på Åkærs marker og i skoven om vinteren. Indtil omkring 1878 boede familien stadigvæk i Svinballe men senere flyttede de til Randlev. Niels Kristian voksede op i den lille fattige husmandsfamilie med sine 3 søskende og som kun 11- årig kom han ud og tjene i sommerhalvåret som vogterdreng hvor lønnen var 4 rigsdaler og et par nye træsko.
I landsbyskolen, hvor han kun gik om vinteren, havde han ikke vist stor boglig interesse, men han forstod at bruge sine hænder så efter sin konfirmation kom han i tømrerlære og tilbragte to vintre på håndværkerhøjskolen Vallekilde på Sjælland. Det blev hans eneste teoretiske uddannelse. Derefter fik han arbejde som tømrersvend hos en møllebygger, der også fremstillede rensemaskiner. Som kun 24-årig blev han leder af tømrerafdelingen på cementfabrikken Rørdal i Ålborg. Men Niels Kristian Nielsen ville mere, så i 1891 startede han i det små en produktion af rensemaskiner på grundlag af en kapital på 1500 kr. som han havde sparret sammen ved sit
arbejde som tømrersvend. I 1892 skabte han en rensemaskine, der senere blev kaldt ”Dronningborg typen” efter fabrikationens udflytning til Dronningborg. En rensemaskine renser kornet for avner og aksstumper. I 1894 overtog Niels Kristian Nielsen Dronningborg Mølle. Møllen blev bortforpagtet og møllens stuehus rummede både værksted for Niels Kristian Nielsen samt bolig for den lille familie han fik stiftet og bolig for mølleforpagteren.
Møllen leverede i mange år den eneste trækkraft til værkstedet, hvis maskiner bestod af en primitiv båndsav, en hjemmelavet drejemaskine og en brugt boremaskine. Først i 1902 fik virksomheden sin første petroleumsmotor.
I 1894 havde Niels Kristian mødt den unge Betzy Marie Hansen der var tidligere lærerinde, men som nu arbejdede som husbestyrerinde på møllen. Betzy Marie var født i 1867 i Odense, datter af Snedkermester Jens Hansen og Marie Kirstine Jensdatter. Parret blev gift i januar 1895 og fik efterfølgende 3 piger og 2 drenge.
I 1906 købte Niels Kr. Nielsen en grund på 1 td. Land, 1 km nærmere Randers. Her byggede han i 1907 en privatbolig og i 1908 den første fabriksbygning. I 1909 udvidedes grunden med yderligere 1 td. Land, og i 1911 flyttedes jernafdelingen til den nye fabrik, mens træafdelingen blev på den gamle fabrik ved Dronningborg mølle. Niels Kr. Nielsen var lidt at en opfinder, så i 1911 kunne han levere den første danske selvrensende bredrenser under navnet ”Dania 3A”. I 1914 introduceredes en ny konstruktion, enkeltrenseren “Dania”, der viste sig mest egnet til dansk landbrug og efterhånden overtog den markedet.
I 1915 nedbrændte den gamle fabrik ved Møllen, og al produktion flyttedes derefter ud på samme grund som privatboligen.
Niels Kr. Nielsen havde ikke rejsende, brugte næsten intet på reklame, fabrikkens produkter blev anbefalet fra forhandler til forhandler efter “mund-til-mund” metoden. I 1917 beskæftigede fabrikken ca. 70 mand med en årlig omsætning på 360.000 kr. Man havde ca. 2-300 forhandlere over hele landet.
1925 konstruerede fabrikant Nielsen en ny kværn, ”Daniakværnen”. I 1930 solgte man næsten 2200 tærskeværker og 1300 kværne. Fabrikken beskæftigede 152 mand plus 20 mand på en ny fabrik i Hjørring, der var oprettet i 1926. Fabrikken i Randers dækkede et areal på 6600 m2.
1936 kom den første mejetærsker til Danmark, en Massey-Harris, købt af godsejer Flemming Juncker på godset Overgård. I 1938 blev en bugseret Massey-Harris indkøbt til Egebjerggård på Fyn. Niels Kr. Nielsens ene søn, Ingemann Damgaard Nielsen der efter sin fars død i 1938 havde overtaget ledelsen af fabrikken, besluttede at Dronningborg fremover skulle satse på mejetærskere, der specielt blev fremstillet til danske forhold. I 1955 blev tærskeværk nr. 60.000 produceret, og Dronningborg Maskinfabrik tegnede sig for over 60% af tærskeværkerne i det danske landbrug.
I 1958 kom den første selvkørende Dronningborg mejetærsker på markedet, og i 1964 forlod mejetærsker nr. 10.000 det store samlebånd. Løbende udviklede fabrikken større og større mejetærsker og i 1987 kom den første mejetærsker med computer og tv-skærm.
Desværre fik fabrikken økonomiske vanskeligheder i 1991 og måtte igennem en betalingsstandsning. Det lykkedes at redde den gamle hæderkronede fabrik, men i 2010 lukkede og slukkede firmaet produktionen af mejetærsker.
Det var på et besøg på Søhøjlandets landbrugsmuseum Rasmus Toftegård læste om Niels Kristian Nielsen og spurgte Gylling Arkiv om vi kunne finde den råde tråd. Det blev så til denne lille historie.
Historien bygger på optegnelser fra Kultur historisk Randers årbog 1998. Historien om Dronningborg Maskinfabrik, Søhøjlandets Landbrugsmuseum, Randes Amtsavis. Billedener er venligst stillet til rådighed af Ove Christiansen fra hans hjemmeside www.ove-christiansen.dk samt arkivalier på Gylling arkiv.
