Gylling Sygehjem — Gylling Alderdomshjem — Gylling Hjemmet.
Gylling Sygehjem – Gylling Alderdomshjem – Gylling Hjemmet, kært barn har mange navne. I begyndelsen af 1900- tallet rejste der sig en stemning for en stiftelse i Gylling, hvor syge og svagelige mennesker fra sognet kunne optages og nyde god pleje og lægehjælp, og ved en overenskomst mellem Gylling sparekasse, pastor Møller og lærer J. C. Jeppe fra Gylling Skovskolen, blev det bestemt at bygge et hus til dette formål i Gylling.
Hjemmet opførtes i årerne 1903 – 1904 på matr. Nr. 79l, det der i dag hedder Otto Møllersgade 6. Sparekasse gav sin kursgevinst fra 1902-1903 på 2317,66 kr. Pastor Møller og lærere Jeppe gav hver 2000 kr. og en indsamling i sognet gav 1375 kr. I alt 7692.66 kr. Hvilket lige knap var nok til at bygge hjemmet for, der kostede nemlig 7786 kr. Det fremgår ikke hvor de resterende 93,34 kr. kom fra. Vedtægterne blev underskrevet den 30. juni 1903, og hjemmets første bestyrelse bestod af lærer Jeppe som formand, Pastor Møller og sparekassens daværende formand Anders Hansen.
Hjemmets økonomi skulle dækkes ind under legater og disse afkast, årligt bidrag fra sparekassen, gavebeløb fra private og en lille egenbetaling af beboerne fra deres aldersrente.
Sygeplejerske Rasmine Rasmussen blev hjemmets første bestyrerinde, og hun flyttede ind på hjemmet i november 1903, der foruden hende havde plads til 10 personer. Det viste sig dog hurtig, at pga. mangel på tilgang kunne hjemmet ikke virke som sygehjem efter de oprindelige bestemmelser, hvorfor det efterhånden gik over til at blive et hjem for ældre mennesker, der ikke selv havde bopæl eller husholdning, og således virkede hjemmet indtil 2008, hvor det blev nedlagt.
I årernes løb blev tilgangen til Hjemmet mindre og mindre, og i vinteren 1935 forlod de to sidste beboere hjemmet, nemlig Chr. Næsborg og Chr. Rasmussen, og bestyrerinde Jensine Jensen blev alene i huset. Bestyrelsen skønnede at det ikke var fordi den daglig forplejning var for ringe – den måtte anses at være lige så god som i andre småkårshjem, men derimod skyldes det formentlig mangel på venlig omgang, som for gamle folk har så megen betydning. Bestyrelsen valgte derfor at opsige Frk. Jensine Jensen.
Hjemmet fik ny bestyrerinde, men som samtidig var en gammel kending nemlig Mariane Rasmussen, som i årerne 1915 – 1921 før havde været bestyrerinde. Tilgangen begyndte igen at vende tilbage og i 1939 besluttede bestyrelsen at hjemmets 2 fløje skulle udvides så antallet af beboer blev forhøjet til 15 personer, der hver fik deres eget solrige værelser. Hjemmet blev også forsynet med datidens moderne toiletforhold, badeværelse og centralvarme.
Hjemmet startede som et privat sygehjem, men i diverse sogneråd var der løbende forhandlinger om at gøre hjemmet til et kommunalt alderdomshjem. Den 18. marts 1954 kunne bestyrelsen for Gylling sygehjem overdrage og tilskøde hjemmet til Gylling kommune sogneråd hvis formand var Johannes Rasmussen.
I 1966 blev Gerda Andersen ansat som bestyrerinde på hjemmet. Hun beboede som de andre bestyrerinder den lille lejlighed i den ene fløj. Huset var en ældre dame, men det fungerede rigtig fint for både beboerne og de ansatte, og alle havde en god og tryg dagligdag på det lille hjem. Men om aftenen den 30. december 1973 skete katastrofen, der udbrød brand i hjemmets tagetage og de 17 beboer måtte i hast bringes i sikkerhed af brandvæsnet og tililende Gyllingborger. Folk i Gylling åbnede deres hjem og tilbød husly til de ældre mennesker, og heldigvis kom ingen til skade ved branden. Efter at have kæmpet mod de grådige flammer lykkedes det brandvæsnet at redde den sidst opførte østfløj.
Gerda Andersen blev opmærksom på branden, da en intern vagtklokke begyndte at ringe. Det menes at være ilden, der satte klokken i gang. Senere fandt man ud af at det var en 6-årig dreng som var på besøg på hjemmet, der havde været på opdagelse oppe på loftet og kravlet ind i skunken for at se hvad der var derinde. For bedre at kunne se, havde drengen tændt en tændstik og holdt den så længe, at han brændte fingrene, hvorefter han smed den brændende tændstik på gulvet og her antændte den noget papir. Drengen må været gået i panik, for han skyndte sig ud fra skunken og lukkede døren efter sig og løb ned i underetagen uden at fortælle nogen noget. Senere var det så at vagtklokken begyndte at ringe.
Socialudvalget pålagde Odder Brandvæsen at holde døgnvagt ved alderdomshjemmet, da der var en del værdigenstande i den nederste etage, som ikke havde taget ret megen skade af ild og røg, men derimod en del vandskade. Denne lidet populære opgave en Nytårs aften/nat blev pålagt brandsvendene som delte vagten imellem sig, så at alle kunne få lidt Nytårshygge derhjemme.
Odder kommune tog en hurtig beslutning og besluttede sig for ikke bare at opbygge den nedbrændte hovedbygning, men også opføre en helt ny værelsesafdeling. Efter godt og vel 1 års genopbygningsperiode kunne hjemmet igen blive fast bolig for de ældre mennesker. Hjemmet blev opført i en etage og ved at bygge i gård – stil kunne man tilføre hjemmet en egen hjemlig atmosfære. Alle 20 værelser var opført lyse og venlige, og de havde egen udgang til en lille terrasse. Den lukkede atriumgård i midten af komplekset blev hurtigt et yndet samlingssted for beboerne, som dengang var væsentlig mere mobile og rørige, end folk er det i dag på landets plejehjem.
De samlede udgifter til genopbygningen af hjemmet beløb sig til 2.284.874,95 kr. Heraf beløb forsikringsselskabets erstatning sig til 875.000 kr.
Der blev nu igen skabt en tryg hverdag på det lille hjem. Beboerne kunne hygge sig i dagligstuen, deltage i terapien med det man kunne magte. Ligeledes hjalp flere af beboerne til med andre huslige gøremål, så som skrælle kartofler, pyne jordbær og ordne andre bær og grønsager. Om aftenen samledes de fleste af beboerne efter aftensmaden til aftenkaffe, hygge, kortspil og oplæsning i dagligstuen. Personalet arrangerede små udflugter og årstidsfester på det hyggelige hjem.
I 1988 havde hjemmet den store glæde at kunne lægge hus til hjemmets første 100-års fødselsdag. Det var Marie Jørgensen, som nåede den imponerende alder. Skolebørnene fra de yngste klasser på Gylling skole kom og sang fødselsdagssang for Marie, og der var besøg af Odders borgmester Erik Toftegaard. Ligeledes var der et telegram fra Dronningen som ønskede Marie tillykke med den runde fødselsdag.
Marie var født den 7. september 1888 på Gylling Mark og levede det meste af sit liv i barndomshjemmet. Marie blev aldrig gift, måske fordi en ungdomsforelske ikke blev til noget.
I 2008 lukkede det lille hyggelige plejehjem, da Odder kommune havde besluttet at alle oplandets plejehjem skulle flyttes ind til Odder nærmere på Bronzealdervej. Efter at bygningerne havde stået tomme i 3 år købte tømrer – og snedkermester Peter Skipper bygningerne og indrettede dem til 13 lejligheder, og nu blev stedet omdøbt til Gyllingparken.
Historien bygger på oplysninger fra Gyllingbøgerne bind 1 og 2, samt arkivalier på Gylling arkiv.