Da Gylling fik sit lokale bryggeri på Fallingvej.
I gamle dage havde hver gård sit eget bryggeri, for øl syntes at være en uundværlig livsfornødenhed. I vore dage er hjemmebryggeri næsten ophørt og man må hente sit øl fra ølbryggerier, kiosker eller dagligvarebutikkerne.
Vi skal helt tilbage til 1890 hvor den gamle degnelod på Fallingvej blev solgt til Peter Wissing fra ”Smedegården” hvorefter han oprettede et privat bryggeri. Det blev omdannet den 24. marts 1892 til Gylling Andelsbryggeri.
Ifølge forhandlingsprotokollen som her kommer få udpluk fra, syntes det at være vanskeligt at fastholde både bryggere og kuske, som skiftes i en lind strøm. Den 1. november 1906 blev S. Christensen fra Jyderup ansat som brygger for en løn af 50 kr. månedlig, 40 øre pr. td. brygget øl, og fri bolig- brænde- lys og 15-20 høns som fodres af bryggeriets kornbeholdning.
Samtidigt blev J. P. Thygesen ansat som ølkusk på følgende betingelser: For det øl han kan sælge i Gylling, Ørting – Falling sogne, samt Malskær, Fensten og Søby skal han have 60 øre pr. td. og for hvad han kan sælge udenfor nævnte rute betales med 85 øre pr. td. Betaling for øl, der sælges til interessantere, er ølkusken ansvarlig for. Overenskomsten er gældende fra 1. november 1906 til november 1907. Ølkørslen besøges efter bestyrelsens ønske.
I 1905 besluttede bestyrelsen at erstatte den gamle kobberkedel med en ny kedel, som indkøbes hos A. Nielsen i Århus.
1906 blev valsningen af bryggeriets malt tildelt møller Peder Pedersen på Gylling ny mølle for 14 øre pr. 100 p. Mølleren må være ansvarlig for at malten tilbageleveres rettidigt efter bryggeriets ordre. Der blev også solgt et parti gamle maltspirer til møller Pedersen for 8 kr.
Bryggeriet skulle bruge en anselig mængde kul og der var kulkørsel fra enten Falling station eller Ørting station, og det blev afleveret i kulskuret ved bryggeriet.
Nok blev der brygget øl, og folk ville gerne drikke det, men det kneb for bryggeriet at drive pengene ind. På generalforsamlingen i 1909 blev det vedtaget at afhænde bryggeriet for at redde stumperne. Det blev brygger Henrik Lindby som købte bryggeriet og drev det videre som privat ejet bryggeri. Inden Henrik Lindby kom til Gylling, havde han være i lære som brygger i henholdsvis Hørning og på Samsø. Henrik var en dygtig mand, som fik gang i bryggeriet igen. Henrik blev født i 1878 i Brændekilde Sogn på Fyn. Han var søn af snedker Hans Henrik Hansen og hustru Ane Marie Nielsine Jensen. Ifølge folketællingen 1911 kom Henrik til Gylling i 1908 fra Middelfart. Her i Gylling lærte han den unge smukke gårdmandsdatter Else Laursen fra ”Bassumgaard” i Lerdrup at kende og sød musik opstod parret i mellem. De fik dog ikke lov til at være kærester ret længe for Else døde i 1909 knap 18 år gammel. Der er ingen tvivl om at det tog hårdt på Henrik at miste sin Else, for indtil sin død i 1958 opbevarede han et lille brev i sin pung, som Else havde skrevet til ham. Men lykken tilsmilte atter Henrik Lindby for han fandt sammen med Elses søster Margrethe Laursen og de blev gift i Gylling kirke i 1912. Else og Margrethe Laursen var døtre af gårdmand Niels Laursen og hustru Bodil Marie Rasmussen.
Nu blev ikke bare bryggeriet men også familielivet rammen om deres tilværelse i Gylling. Parret fik 4 børn og både Henrik og Margrethe var vellidte personer i Gylling. Margrethe døde i 1941, 52 år gammel og til hendes begravelse deltog henved 200 mennesker, hvilket viser hvilken afholdt person hun var. Henrik Lindby døde i 1958 på Gylling alderdomshjem. Begge ligger begravet på Gylling kirkegård.
Den ene søn Kurt gik i sin fars fodspor og blev også brygger. Kurt overtog bryggeriet omkring 1940 og fik løbende moderniseret det med datidens effektive maskiner. I 1955 begyndte man også at producere mineralvand, men for Kurt var og blev det, det gode gamle håndværk med at brygge øl, som havde hans forkærlighed for som han udtalte i et interview i 1965: Øl er en levende ting – og derfor uberegnelig. Man bliver aldrig udlært som ølbrygger, og kan stadigvæk stilles over for vanskelige situationer, man ikke har prøvet før. Der er en egen charme og romantik ved ølbrygningen, som jeg nødig vil undvære. Hvis man ikke går op i arbejdet med kærlighed og lyst til håndværket bliver resultatet ikke godt – selv om vi har maskinerne.
I 1947 blev Kurt gift med Grethe Busch i Vær kirke. Grethe der blev født i Esbjerg, blev nu medhjælpende hustru i det gamle bryggeri. De fik to sønner Henrik og Niels og løbende kom der endnu et generationsskifte for sønnen Henrik blev brygger lige som sin far og farfar og drev efterfølgende bryggeriet. I 1980 lukkede det lille bryggeri. Kurt døde i 1993 og ligger begravet på Gylling kirkegård. Grethe flyttede til Sjælland hvor hun for få år siden døde og blev begravet.
Historien bygger på oplysninger fra avisartikler, oplysninger fra familie til Henrik Lindby, folketællinger, kirkebøger og arkivalier på Gylling arkiv.