Som en anden “Eliza Doolittle” blev Gylling mølle også forvandlet
og det til et smukt vartegn for byen.
I 1860 blev Gylling mølle opført, en såkaldt gallerihollænder. I brandforsikringsprotokollen er den beskrevet som grundmuret og beklædt med asphaltfilt – den tids tagpap.
Noget kunne tyde på, at det ikke har været en indbringende beskæftigelse at være møller i Gylling for ifølge diverse folketællinger og tinglysninger, har møllen skiftet ejer tit, og i 1906 faldt den sammen under en storm, fordi den ikke var blevet vedligeholdt, men den blev genopbygget nu med mursten til hatten.
I 1930 blev møllen under et tordenvejr ramt af et lyn, som slog den ene vinge ned og et hul i murværket til maskinrummet. Møllen blev repareret og den fungerede helt frem til 1963, hvor møller Herluf M. Jensen måtte lukke den pga. sygdom, og herefter stod den og forfaldt.
Møllen blev sat til salg til nedrivning i 1977, men “Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur” købte møllen i 1978 for 70.000 kr. Herefter blev der i 1979 stiftet en selvejende institution “Gylling Mølle”, der overtog ansvaret for møllen. Odder Kommune ydede en økonomisk indsats og lavede et beskæftigelsesprojekt til at reparere møllen indvendig. I 1992 dannede man så ”Gylling Mølles Venner”. Mange fonde, sparekasser, institutioner og private har gennem alle årerne ydet en stor økonomisk støtte. Penge som har været kærkomne til at renovere møllen. Da man i sin tid gik i gang, var der et større oprydningsarbejde inde i selv møllen der skulle gøres, inden man kunne komme til at danne sig et overblik over hvordan møllen så ud og hvilke skader der evt. var på træværket indvendigt. Udvendig lignede møllen det den var, nemlig meget forfalden uden vinger, en næsten helt defekt hat og en rådden rundgang. Jo der blev nok at bruge pengene til og nok at bestille for de mange frivillige igennem alle årerne.
Den 21. oktober 1994 var møllen atter køreklar, efter at have stået stille i ca. 30 år, men her sluttede ikke renoveringen af møllen, nye problemer meldte sig på banen og især da der i 1997 blev konstateret tømmersvamp blev det til en langvarig kamp for at bekæmpe den, som tog omkring 6 år og mange timers arbejde for de frivillige. Frivillige der holder opsyn med møllen, tjærer den, søger fonde om bidrag, som bla. her i 2023 blev brugt til en ny rundgang på møllen. Mangen en håndværker har desuden ydet faglig bistand og en frivillig indsats for at bevare Gylling mølle.
Omkring år 2000 fik ”møllevennerne” lavet en aftale med Gylling Dagligbrug om salg af ”møllevin”. En rødvin hvor etiketten på flasken henviste til Gylling mølle. Dette tiltag har Gylling borgerne taget godt imod, for Gylling Dagligbrugs har kunnet bidrage med et beløb varierende fra 2000 til 5000 de efterfølgende år.
”Gylling Mølles venner” arrangerer flere forskellige tiltag ved og i møllen. Der er bla. Gylling mandeløb, julemarked og væk julemanden ved Gylling mølle. I oktober snitter man traditionen tro lygtemænd af græskar – og det sker også ved Gylling Mølle. Her bliver de færdige lygtemænd stillet op i og rundt om møllen, lysene tændes i lygterne, så snart mørket er faldet på. Dagen efter kan man hente sin græskarlygte og tage den med hjem.
I et samarbejde mellem Gylling Mølle og Gylling Menighedsråd afholdes der traditionen tro, gudstjeneste ved møllen i sensommeren, de første år var det med barnedåb.
Gyllings ”møllevenner” har foruden at påtage sig vedligeholdelsen af møllen, også fået opført et formidlingshus, hvor der er bænke- borde sæt, som alle er velkommen til at benytte.
Det vil egentligt være unfair at fremhæve én person af de frivillige frem for en anden, da alle har ydet en stor indsats, men alligevel nævnes en af de frivillige her, ikke bare for den indsats han gjorde, men også for den måde ”møllevennerne” ærede ham, da han døde i 1998. Arne Keldsen førte nærmest i mange år næsten daglig tilsyn med møllen, og var stolt når han kunne fremvise møllen for turister, skoleklasser mm. Flere gange om ugen drejede han møllevingerne en kvart omgang for derved at sikre at ingen af vingerne tørrede ind, så kilerne kunne falde af. Den 7. december 1998 døde Arne Keldsen, og den dag han blev begravet drejede ”møllevennerne” møllens vinger i ”kors stilling”, en gammel tradition som møller gennem tiderne har brugt i Danmark, når der var dødsfald. En smuk gestus til en gammel ”mølleven”.
Denne historie fortæller kun en meget lille del af det store arbejde en flok frivillige i 1978 påtog sig og brændte for, et arbejde som mange andre efterfølgende har påtaget sig og ydet den indsats der gør, at i dag har Gylling et flot vartegn i form af Gylling mølle.
Som sagt har der været mange ejere af møllen gennem tiden. Fra 1860 – 1979 har der været 19 ejere.
1860: Jørgen Larsen.
1865: Niels Jensen.
1867: Morten Thomsen.
1870: Hans Jørgen Rasmussen.
1871: Rasmus Poulsen.
1873: Niels Laursen.
1877: Niels Petersen.
1880: Rasmus Poulsen.
1883: Rasmus Christensen.
1919: Ejner C. Andersen.
1922: L. Jensen Rau.
1925: Ole Olsen.
1930: Lars Jensen Rau.
1932: Johs. Pedersen.
1933: Herluf Møller Jensen.
1975: Signe Jensen.
1977: Kjeld Vestergaard.
1978: Odder forening for Bygnings-og Landskabskultur.
1979: Den selvejende Inst. Gylling mølle.
Historien bygger på oplysninger fra Gylling mølle, Odder egnens for Bygning-og Landskabskultur, Pjecen Gylling mølle v. Mogens Rasmussen, folketællinger, Gyllingbogen 1 og arkivalier på Gylling arkiv.
