Gylling Skovskole

Gylling Biskole – Bedre kendt som Gyllingskov skolen

To love om almueskolevæsnet (småkårs skolevæsen) i 1814 både på landet og i købstæderne satte et skel i den danskes skoles historie. Forberedelserne til reformen var startet allerede i 1789 men den blev først landsdækkende i 1814. Alle børn blev nu undervisningspligtig fra de var syv og til de skulle konfirmeres. Det var undervisningspligt der blev indført – ikke skolepligt, så hvis forældre selv påtog sig at skaffe kvalificeret undervisning, kunne de gøre det.

Landet blev inddelt i skoledistrikter, der hver skulle have en skole. I byerne var der skolegang hver dag – på landet hver anden, og ferierne blev lagt efter landbrugets behov for børnenes arbejdskraft.

Børnene skulle i skolen dannes til gode mennesker i overensstemmelse med kristendommens lære, og de skulle erhverve de kundskaber der var nødvendigt for, at de kunne blive gode borgere i Danmark. Fagene var religion, skrivning, regning, læsning, sang og så vidt muligt også gymnastik. I læsning skulle historie og geografi indgå.

Det lokale tilsyn med skolen og lærerne lå hos skolekommissionen, der havde sognepræsten som formand, og som i øvrigt bestod af de større jordejere og nogle af bønderne.  Skolekommissionen var forpligtet til to gange om året at være til stede ved overhøringerne/undervisningen.

Et problem var at skaffe tilstrækkelige og kvalificerede lærer. De gamle degne der før 1814 varetog undervisningen kunne blive i embedet, men så snart det kunne lade sig gøre skulle ”degnekaldet” overføres til skolen og hermed danne grundlag for de nye lærers aflønning. Der skulle normalt til lærerembedet også høre en jordlod til, og læreren skulle i det hele kunne leve som en (i økonomisk henseende mindre velstillet) bonde blandt sognets folk.

Men de vanskelige år efter krigsafslutningen og senere 1820´rnes nedgangstider gjorde det vanskeligt at få skoleordningerne ført ud i livet. Lokale forhold og lærerlønninger blev ofte ringere end loven påbød, og befolkningen accepterede først efterhånden børnenes skolepligt.

Den maksimale afstand til en skole skulle være en kvart mil eller knap to kilometer, og det var bla. på den baggrund ”Gylling Biskole” i Gyllingskov blev etableret i 1830. Den var altså en ”Biskole” til ”Gylling Hovedskole” som lå inde ved kirken i Gylling. Frem til 1904 beholdt begge skoler disse navne, hvorefter de blev omdøbt til henholdsvis ”Gylling skole” og Gyllingskov skolen”. Elevgrundlaget til Gyllingskov skolen var der, da der i både Gyllingskov og Lerdrupskov var mange gårde og små landejendomme med ret mange børn hvert sted. Ligeså var der også mange arbejder tilknyttet ”Gyllingnæs”, og som også var medvirkende til det relative store børneantal på skolen.

Den første lærer på Gyllingskov skolen hed Klaus Jeronimus Brandt og var født i Kattrup. Han blev en af de mange mandlige lærer som skolen havde, indtil den i 1951 blev ændret til at være forskole for Gylling skole, nu med en lærerinde til at undervise. Den 1. april 1956 blev Skovskolen helt nedlagt og børnene og lærerinde Frk. Kristensen blev flyttet til Gylling skole. Ud over de mange mandlige lærer havde skovskolen også 4 forskellige lærerinder.

Af de mange forskellige lærer på skolen var det især lærer Jakob Christian Jeppe og Kristian Holt Skovbjerg, der satte hvert deres aftryk både på skolen, men også på de mennesker de kom i forbindelse med.

Jakob Christian Jeppe blev født i 1850 i Adserballeskov på Als. Søn af kromand, ølbrygger og Boelsmand Jakob Peter Jørgensen Jeppe og Anna Helene Vell. Lærer Jeppe kom fra en stilling ved Ørting og Aalstrup mellemklasser til Gyllingskov skole i 1892. Han var i 1875 blevet gift med gårdmandsdatteren Maren Nielsen fra Aalstrup, og sammen med deres 4 børn slog de nu sig ned på skovskolen. Lærer Jeppe var en afholdt, levende og interessant lærer, som kunne fange børnenes interesse og fantasi feks. ved at fortælle om stjernerne på himlen, dyrene, insekterne, fugle ja alt det forunderlige i naturen, samtidig med at de fik lært 2 tabellen og at skrive.

Ud over sine evner som lærer, var Jeppe også lidt af et geni til at omgås penge, så da der blev besluttet at Gylling skulle have en sparekasse var han selvskreven som bogholder, hvilket både sparekassen og Gylling fik stor glæde af.

Men hans fremragende egenskaber gjorde måske lærer Jeppe noget selvsikker og han blev nok noget enerådende, og tålte ikke at andre blandede sig i hans sager. Det betød at der i 1913 kom til et sammenstød mellem ham og et af skolekommissionens medlemmer – Christian Hansen på ”Horskærgaard” – hvilket bevirkede at lærer Jeppe tog sin afsted- 64 år gammel.

Jakob Christian Jeppe var far til Karen Jeppe, som blev kendt som ”Armeniernes moder” for hendes indsat for at hjælpe Armenierne under Tyrkiets undertrykkelse af dem. På den gamle Skov skole er der i dag opsat en mindeplade for Karen Jeppe.

Kristian Holt Skovbjerg blev hentet til Gyllingskov skolen i 1921. Han var født i 1893 i Randbøl. Søn af lærer Niels Skovbjerg Sylvesten og Hansine Kirstine Nielsen. Han kom fra en stilling som lærer og organist i Torrild. Da var han gift med Else Augusta Nielsen og de havde den lille datter Else. Men kun knap et år efter parret kom til skovskolen døde Else Augusta Nielsen. Kristian blev i 1923 gift med den unge Dagny Pedersen, der var født i 1898. Datter af gårdejer Jens Pedersen og Maren Rasmussen på ”Skovgården” i Gylling skov.

Ligesom lærer Jeppe kunne lære Skovbjerg inspirere eleverne så deres skolegang blev en god oplevelse for dem. Ud over de almindelige fag, blev der også undervist i kurvebinding, sløjd, håndarbejde, bogbinding, læderarbejde og i esperanto. Esperanto er et slags ”kunstsprog” som er opfundet af den polsk – jødisk øjenlæge Ludwik Zamenhof, som under pseudonymet Doktor Esperanto i 1887 udgav den første indføring i sproget med grammatik, ordliste og tekstprøver; heraf sprogets navn. Det var en flygtning fra Østrig, lærer Schneider som underviste eleverne på Skovskolen. Til disse anderledes fag kom der elever helt fra Odder for at deltage.

Derudover fik lærer Skovbjerg også stablet et sangkor på benene, hvor der også var deltager fra Gylling, Søby og Fensten. Han skrev selv nodehæfter til alle de sangglade deltager. Sangkoret var også glade deltager når skolen 1 eller 2 gange om året hold en fest. Så blev der pyntet op med grønne grene og de der boede tættest på skolen, kom med deres potteplanter, og gymnastiksalen blev omdøbt til ”Palmehaven”. Når så lærer Skovbjerg fandt sin grammofon med højtaler frem, blev der rigtigt budt op til dans.

Her på den gamle skole ude på landet lærte de mange unge mennesker ikke bare den traditionelle skolelærdom, men også viden om mangt og meget og om naturen, livet og de menneskelige relationer takket være især lærerne Jakob Christian Jeppe og Kristian Holt Skovbjergs utrolige måde at undervise på, og deres tilgang til at se mennesket bag hvert barn, som de blev betroet.

Historien bygger på optegnelser fra Gyllingbogen 1, oplysninger fra Værket Danmarkshistorien, fortælling af Maren Rafael Jensen og arkivalier på Gylling Arkiv.