Den lille underlige gule bygning på Gylling Østergade.
Sådan ca. midt på Gylling Østergade ligger der en lille lidt underlig gul bygning. Det er ikke en bygning brugt til beboelse eller en garage, men hvad har det så været brugt til? Der er nok flere i Gylling som har bemærket denne lille bygning, uden at kende til dets historie. Det er faktisk Gylling fælles frysehus for folk i Gylling og omegn. Det var dengang man ikke selv havde frysere i hjemmene og slut 40-erne opstod ideen med at lave frysehuse på landsplan udsprunget af Andelsbevægelsen. Medlemmerne betalte hver et årligt indskud som gik til frysehusbestyrerens løn, driften og renterne på lånet til byggeriet. Jo mere boksplads man ønskede, jo mere skulle man betale. I boksene opbevarede man kød, fjerkræ, grønsager og bær mv.
Så det var et frysehus det lille underlige hus på Gylling Østergade rummede. Så lille var det nu heller ikke, det var på hele 90 m2. Frysehuset blev opført i 1948 og bestod af 4 rum. Det første rum var der hvor bestyreren af frysehuset modtog og udleverede pakkerne og så 1 rum til lynfrost hvor pakkerne var en dags tid og 1 rum hvor pakkerne så lå til de blev afhentet af brugerne. Der var 2 gange og så bokse/kasser på begge sider. Der var omkring 200-300 tremmekasser at holde styr på. Derudover var der også et maskinrum som sørgede for at frysehuset fungerede.
I daglig tale blev frysehuset hurtigt til kun at hedde boksen, så vidste alle hvad man talte om.
Hele rækken af bestyrer kender vi desværre ikke, men omkring slut 50 -erne var det Ingrid Olsen og hendes mor Kaja samt Kaj Nielsen kaldet cowboy Kaj, som passede det. Ingrid Olsen boede sammen med sin far ”Store” Otto og mor i den ene ende af det lille hvide hus, der ligger som det sidste hus på Krogsgade inden Tværvejen. I den anden ende af huset boede Kaj Nielsen og hans kone Esther.
Omkring 1960-1961 overtog Elvira Rosalia Bøgh Rasmussen tjansen med at passe det kolde erhverv. Elvira var altid iført flere lagt tøj og så en tyk uldfrakke og strikket hue og vanter for at kunne holde til at stå i frysehuset. Elvira røg små cigarillos og var en bramfri kone, som sagde tingene lige ud så det ikke kunne misforstås, hvilket kunderne især mærkede hvis de kom med pakker, som ikke var forsvarligt pakket ind. Kødet/bærerne blev først pakket ind i fedtpapir og så i brunt indpakningspapir, dernæst kom der en snor omkring pakken, hvor man skulle sætte en mærkat på. Man fik udleveret en bog med mærkater og den mærkat som man satte på pakken skulle så passe med en tilsvarende mærkat man havde hjemme og som man skulle fremvise når man hentede pakken. Der var åbent på hverdage både formiddag og eftermiddag i 2 timer. Der var altid mest travl op til jul når der blev slagtet ude på gårdene, og her måtte Elviras børn så træde til og give en hjælpende hånd i frysehuset, når bondekonerne kom med alle deres pakker som skulle fryses. En dag da Elviras datter Elly hjalp til blev hun fristet ved at se en lille istap på fryserøret. Den måtte hun altså smage og der var ikke langt fra tanke til handling så Elly begyndte at slikke på istappen med det resultat, at tungen frøs fast på røret og her stod Elly så og kunne ikke komme fri fra røret. Kaj Nielsen kom tilfældigt ind i frysehuset og begyndte at ånde på Ellys tunge hvilket ikke hjalp ret meget, så blev der hentet varm vand hos Peter Bi (det blev han kaldt fordi han havde bistader) som boede lige ved siden af og så lykkedes at få Elly fri, dog med en tunge uden skind på, hvilket gjorde at Elly havde svært ved at spise flere dage efter, og is var Elly ikke meget for resten af livet.
Der var megen stor forskel på hvor store diverse pakker var. Hans Peter Pedersen fra ”Volderupgård” hans pakker var nemme at håndtere for han kunne ”nøjes” med 6 pakker pr. gris. Derimod kunne f .eks. lærer Madsens hustru Ketty Madsens pakker være en udfordring, for hun kom ofte med meget små pakker med f. eks. persille og andre krydderurter, og sådan små pakker kunne nemt smutte ud mellem tremmerne, og så var det et værre arbejde at finde dem igen, når Ketty Madsen kom for at hente dem. Hans Peter var en stor mand, altid iført en læderjakke, lærredsbukser, et 10-15 cm bredt brunt læderbælte med et stort spænde foran og læderstøvler som gik helt op til knæene en fremtoning, som børnene godt kunne være en lille smule bange for. Ketty Madsen var en lille spinkel kvinde med pli, værdighed, hjælpsom og en stor støtte for sin mand lærer Madsen, men samtidig også en kvinde som havde sine meningers mod og stod op for det hun mente var rigtigt. Hans Peter Pedersen og Ketty Madsen var to forskellige personligheder, men som begge to havde stor gavn af, at frysehuset var kommet til Gylling.
En anden service frysehuset også kunne levere var, at folk kunne hente en spand med frossen is, som de så efterfølgende satte ind i et skab derhjemme, og på den måde havde man så et ”isskab”, forløberen for et køleskab. Sådan en spand is kunne holde et par dage, og så var det tilbage til frysehuset og få den ombyttet. Et værre ”bøvl” men alligevel et fremskridt på den tid. Før slagter Rasmus Larsen fik en kølebil til når han kørte vareture i omegnen, brugte han at hente tøris i frysehuset.
Men man kunne ikke leve af at passe boksen, så Elvira havde andre småjobs ved siden af. Bla. hjalp hun til på kroen, hakkede roer hos bønderne og stablede stave hos sin bror bødker Ejnar Nielsen, kaldet bødker Ejnar. Her arbejde også Elviras mand Arne Bøgh Rasmussen som arbejdsmand. Her var han med til at lave dritler til smør, som man brugte dengang, og det var de stave som Elvira stablede når de var blevet savet op.
I slutningen af 60-erne begyndte priserne på kummefryser at blive en mulighed for almindelige mennesker at kunne betale, og en dag stod der på Gylling skole en mængde kummefryser i flere forskellige størrelser og udgaver på gangene. Det var Grøn Madsens Radio og hvidevareforretning i Odder der sammen med skolen på denne måde gjorde det muligt for beboerne i Gylling, at komme og se på hvilken fryser de havde mulighed for at købe, og det blev da også til et samlet tilbud, som gjorde det muligt at lave et fint nedslag i prisen til gavn for køberne. Det var også i slutningen af 60 -erne at Elvira Rasmussen blev ramt af sygdom og måtte opgive arbejdet i boksen og kort efter lukkede boksen og en epoke var hermed slut i Gylling.
Peter Bi der boede ved siden af frysehuset, købte det efterfølgende og i oktober 1970 ansøgte han om at få lov til at ombygge huset, så han kunne bruge det til hans fremstilling af honning, hvilet Odder kommune gav tilladelse til.
Artiklen bygger på oplysninger fra nuværende ejer af Gylling Østergade 13 Anja L. Lysdal, arkivalier på Gylling arkiv og oplysninger fra Elvira Bøgh Rasmussens familie.