Jens Didriksen- en af Gyllings landsby læge.
Der var engang, sådan begynder mange historier, men det er da også ganske vist, at engang var der i
perioden 1886-1970 i Gylling en landsbylæge eller huslæge om man vil. Dog var det ikke den samme i alle
årerne, men af de 6 praktiserende læger som bestred posten, var Jens Didriksen nok den mest kendte af dem alle.
Den første praktiserende læge som Gylling havde var Johannes Kønigsfeldt, der havde været skibslæge før
han bosatte sig i Gylling i 1886. Han var ungkarl, men i 1900 giftede
han sig med en møllerbryggerdatter fra Hadrup ved navn Marie.
Johannes var mørkhåret og havde et sort fuldskæg samt en pibende
stemme. Han var en flink mand og moderat med betalingen. Kunne fattigfolk ikke betale, kunne de blive fri. Mange familier engagerede ham som huslæge for en lille årlig betaling. Med tiden blev Johannes Kønigsfeldt mere og mere underlig og omsider kom han på sindssygehospitalet i Århus.
Under hans sygdom vikarierede læge Erik Lund fra Grumstrup og han blev under hans ophold her forlovet
med købmand Sundahls datter Anna. Han blev senere læge på Fur. I Sønderho på Fanø. På Vester Vedsted
sindssygehospital og til sidst læge i Middelfart.
Den næste i rækken var læge Sven Aage Rasmussen, som senere blev godslæge på Tranekær, og efter ham
kom læge Kirketerp i 1909. Han rejste til Grenå i 1914 og afløstes af læge Jens Didriksen. Den sidste
landsbylæge Gylling havde var Henning Th. Schmedes som virkede i Gylling fra 1956 indtil 1970 hvor han
flyttede sin konsultation til Odder.
Jens Didriksen blev født på den lille gård ”Solbakken” den 12. marts 1885 i Mandemark
tæt ved Møns Klint, søn af gårdejer Hans Didriksen og Ane Sofie Jensen. Her i de
smukke omgivelser fik han sammen med sine 9 søskende en tryg barndom, som
grundlagde Jens interesse for naturen og arkæologi. Efter at have gået på den lokale
skole i Magleby kom Jens som 13-årig på Magleby Realskole, for derefter at gå 2 år på Herlufsholm, hvor tanken om at blive læge så småt begyndte at modnes, I 1912 blev Jens uddannet læge og havde et års turnuskandidat på Århus kommunehospital.
Herefter gik turen til Dr. Ilsøe i Grenå som havde en større praksis med 2 biler og fire heste, chauffør og kusk, så det var noget af en omvæltning for Jens Didriksen at komme til den lille landsby Gylling. Jens blev i 1914 gift med Ida Elvira Nielsen i Sankt Andreas kirken i København. Ida Elvira var født i 1888 og datter af viktualiehandler Ole Nielsen og Petra Vilhelmine Christine Sørensen, og kun 6 dage efter brylluppet bosatte parret sig den 18. april 1914 i Gylling i det lille hvide lægehus på Hovedgaden.
Parret fik 2 døtre, Ragnhild i 1915 og Grete i 1919.
Her var hverken bil eller hestekøretøj, så Jens Didriksen måtte leje ,eller lade sig hente af folk
fra by og land, som det var skik dengang på landet, og først i 1920 fik han en bil.
Kort tid efter sin ankomst til Gylling, kom der bud fra præstegården, at den gamle, landskendt men også til tider strenge præst Otto Møller ønskede at tale med ham. Den unge læge var lidt beklemt men det viste sig hurtigt, at det Otto Møller ville tale med ham om, var at han ønskede at lægen skulle være deres nye huslæge. I den tid han var det, indtil Otto Møllers død i januar 1915, fik de et fint forhold til hinanden og havde mange gode snakke når den unge læge besøgte den aldrende præst.
Ud over at være huslæge for præsten og hans familie blev Jens Didriksen hurtig en afholdt læge for byen og omegnen. For det viste sig, at der var kommet en dygtig læge til Gylling, rolig og fast i sin optræden og med hurtig opfattelse og en sikker hånd. Det gav tryghed og tillid.
Patienternes antal steg støt, og med dem blev den lille lægebolig snart for lille, så i stedet blev den flotte store hvide bygning på Hovedgaden 12 bygget og taget i brug som lægebolig, men læge Didriksens væremåde var den samme som før. Stor forståelse for arme menneskers kår og væremåde.
Dag og nat måtte den afholdte læge besøge sine patienter, og især turene til Alrø kunne være drøje om
vinteren, når han kørte til Amstrup pakhus, blev enten båret eller vadede ud til færgemandens robåd, roede gennem vågerne og slog isen itu imellem dem. Eller også måtte lægen gå over isen også selv om der lå et par tommer vand på isen. På øen ventede der en slæde, som så fragtede lægen rundt på øen til de ventende patienter. Sådan en tur kunne godt tage det meste af en dag, og hjemme i Gylling ventede der
også patienter lægen skulle tage sig af. Jo dagene kunne være lange for en landsbylæge. Hårdt var det især
da den spanske syge kom til landet i 1918-19. Her arbejdede Jens Didriksen i døgndrift med kun et par timers søvn for at tilse sine patienter, som også på et tidspunkt omfattede hele hans egen familie, som også blev ramt af den frygtede sygdom. Selv klarede han sig med en enkelt dags utilpashed, men på landsplan døde over 50 læger af sygdommen. Når der var rigtig stor spidsbelastning af arbejde, klarede Jens Didriksen sig ved at tage en smule Mecodrin (Amfetamin), som han selv fortalte om i et interview: Så
bruger jeg nok en halv snes tabletter om året.
Stor hjælp havde Jens af sin hustru Ida. Selv om hun var Københavner, faldt hun hurtigt til i Gylling, og
mangen en gang tog hun på sygebesøg med sin mand. Her havde hun en sjælden evne til at få kontakt til
patienterne og indgyde dem mod og tro på at det nok skulle gå. I deres eget hjem skabte hun en særlig
atmosfære som folk der kom der beskrev, at man følte det som en lise at komme i dette hjem og sidde i
disse stuer.
I sin fritid dyrkede Jens Didriksen arkæologi. Han har været med til et utal af forskellige udgravninger i området af Gylling og omegn. Bla. var han med til udgravningen ved Bjørnkær, hvor man fandt et destillationsapparat som skulle være det ældste i Norden. Det kan ses på Odder museum. Jens Didriksen var også med til de store udgravninger
af Smederup mose ,hvor man fandt 350 bronze smykker ,som kan ses på Moesgaard museum.
Her fandt man også en offerbrønd og 1 m højt trækar fra den keltiske tid .Ved en udgravning i Randlev blev der fundet 237 mønter fra vikingetiden, men
også ved udgravninger i Hundslund, Kjærsgård , Odder tømmerplads, Gyllingskov og flere andre steder
deltog Jens Didriksen. Han var med til at starte Odder museum, og sad i dets bestyrelse i mange år. I foråret
1968 blev Jens Didriksen udnævnt til æresmedlem af Odder museum.
I 1956 besluttede Ida og Jens Didriksen at det var nu han skulle ophøre som læge efter 42 år i Gylling. Selv om ægteparret var enige om, at det var nu de skulle flytte var det især svært for Ida Didriksen at skulle sige farvel til det Gylling som hun var kommet til at holde af. Ved afskedsfesten deltog 250 mennesker for at sige
farvel til det afholdte lægepar, der flyttede til Højbjerg, hvor deres 2 døtre boede. I 1961 døde Ida Didriksen
og efter 7 år som enkemand døde Jens Didriksen i 1968.
Historien bygger på optegnelser fra Gyllingbøgerne bind 1 og 2 samt arkivalier på Gylling arkiv.