Otto Møller
Lars Otto Møller, sognepræst i Gylling.
Født: 20. februar 1831 i Dalsgaard præstegård, Tårup Sogn.
Død: 13. januar 1931 i Gylling. Han blev begravet i familiegravstedet på Gylling Kirkegård.
Otto Møller brugte aldrig sit første fornavn, og han er kun kendt som Otto Møller.
Otto Møller var Præst i Gylling i 55 år, heraf de første 10 år som kapellan for sin far, Hans Larsen Møller, der var præst i Gylling fra 1841 til 1870.
Præstekaldet i Tårup var et fattigt embede, så da familien, da Otto Møller var 10 år, kom til Gylling, betød det en anseelig økonomisk fremgang, da Gylling Præstegård dengang havde ca. 180 tdr. land god jord. Det er måske medvirkende årsag til, at Gyllings præster blev længe i embedet.
Da Otto Møller var 17 år, blev han elev i Horsens Latinskole. Her så han på nært hold de tyske troppers handlemåde, da de under treårskrigen (1848 -51) havde besat store dele af Jylland op til Aarhus. Det førte til, at Otto Møller sene blev stærkt antitysk.
Efter Latinskolen fortsatte han senere på teologistudiet (1852 – 1858). Det var ikke en tid, han tænkte tilbage på med glæde. Han omtalte det som ”usundt gøgl”, ”hukommelsesslid” og ”eksamensdjævleri”. Men han deltog i kredsen omkring Vartov og Grundtvig, og blev præget af det.
I en stor del af hans mange skrifter, ser man tydeligt, at han var præget af Grundtvig, men også at han havde sin egen holdning og stillingtagen, der sjældent harmonerede med kirkens politiske embedsmænd.
Da Otto Møller i 18650 blev kapellan hos sin far, begyndte han at holde forsamlinger, først i private hjem og senere i et privat forsamlingshus, bygget af gårdejer Christen Christensen. Her kunne der samles 400 mennesker, og deltagerne kom både fra Gylling og fra omkringliggende sogne og fra Odder.
Otto Møller havde en særlig evne til at fremlægge det, der optog ham, og gøre det på en måde, så tilhørerne forstod, hvad han mente og så de fik sat tanker i gang.
Denne evne kom også frem, når han prædikede i kirken, og da han efter sin fars død i 1870 blev ansat som sognepræst, var der mange, der løste sognebånd, (der var 63 sognebåndsløsere med hele deres husstand), så de kom til at høre til Gylling Kirke og fik Otto Møller som deres præst. Det var ikke sjældent, at folk kom kørende i hestevogn fra Odder for at overvære søndagsgudstjenesten, og der var elever fra Testrup Højskole, der gik til Gylling og hjem igen, også om vinteren, og sagde, det havde været en udbytterig dag.
Ud over sit arbejde som præst, var Otto Møller en flittig skribent, og deltog meget i debatten om kirkens budskab. Han var så kendt, og hans synspunkter så vedkommende, at de endnu i dag bliver brugt i undervisningen på teologistudiet.
Da Gylling Præstegård for nylig blev renoveret, fik lokalarkivet overdraget de mange arkivalier fra Otto Møllers mindestue, så man kan komme og se dem.
Otto Møller havde også en kunstnerisk åre, og lavede mange tegninger, bl.a. tegninger af byens kendte. Ikke alle var begejstrede for hans portrætter, der selv om de var vellignende, af og til kunne opfattes som karikaturer.
Prædikestolen, som var i kirken, brød Otto Møller sig ikke om. Han kunne ikke lide at stå i en tønde, sagde han, så han tegnede en ny og fik en kendt træskærer til at udføre den. Han betalte selv halvdelen af omkostningerne. Det er den prædikestol, man kan se i Gylling Kirke i dag.
Otto møller kom ikke meget ud af præstegården. Hvis nogen ville noget, måtte de komme til ham. Så bad han dem sætte sig i en lænestol på hans studereværelse. Stolen var meget ubekvem, og så tog han bestik af, hvordan folk tog det med den ubehagelige stilling.
Men skønt han ikke kom meget ud, havde han en god viden om, hvad der rørte sig i sognet. Det kan man bl.a. se af, at han sammen med lærer Jeppe fra Skovskolen tog initiativ til at oprette Gylling Sygehjem, det, der senere blev Gyllinghjemmet.
Da Otto Møller døde og blev begravet i familiegravstedet, ville han ikke have en sten på graven. Han ville ikke have, man helgengjorde ham. Men 5 år efter hans død rejste sognet en mindesten for ham.
Mogens Højmark.