Følgende står at læse på etiketten
på hæftets forside
Da min gamle bedstemor var død
lå der i skuffen sådan et hæfte
til hvert af børnene
Ebbe og Dagmar
Hun var stedmor til de fire første børn
og blev dem en god mor ,og en
dejlig bedstemor for alle os børnebørn
-en kærlig og hjælpsom kvinde
over for alle.
Mit levnedsløb.
1
Jeg er født i Gylling By d. 15. jan. 1859. Min far var Husmand og hed
Peder Sørensen, min Mor var en god kristelig Kvinde ved Navn
Margrethe Nielsdatter. Hun blev tidlig Enke, min Far døde, da jeg var to
Aar gammel. Ham kan jeg altså ikke huske. De ejede en lille Husmands
Ejendom, som jeg nu bor på og alle de Bygninger her rundt omkring, dem
kunne Mor ikke selv passe, så giftede hun sig igen med Ungkarl og Drejer
Jørgen Nielsen oppe fra” Koldhøjsaakaldet”, han var egentlig god nok,
men hans Mor var ikke god, og naar hun saa havde været hjemme hos
hende, satte hun ondt i ham, saa det gik jo til Tider ud over min Mor, men
hun forstod at tage ham med det gode saa det gik jo ikke saa slemt. Han
blev nemlig brystsyg og døde, da jeg var otte aar gammel. Det var haardt
for Mor, vi var otte Søskende, hvoraf de to ældste døde som smaa, jeg
var den yngste. Da jeg blev født var min Mor 45 aar. Søster Ane var i 14
aars Alderen og kom snart ud at tjene, men saa var der ikke andre
hjemme end mig, saa maatte jeg jo begynde at hjælpe Mor lidt, men jeg
vilde hellere lege. Jeg havde ikke ret langt til Skolen og der var Børn nok
at lege med. Jeg husker en gang, jeg skulde gaa hen i Byen og købe noget
til Mor, saa gav hun mig en 3 Mark Skilling som vi havde dem dengang, det
samme som en Krone nu, og siger “lad mig nu se du passer godt paa
Pengene, min pige. ” Jo, det lovede jeg jo, men da jeg kom hen i Byen,
legede der nogle Børn i noget gammelt Halm, det var saa morsomt, og jeg
maatte jo ogsaa prøve og da jeg kom til at tænke mig om var pengene
borte. Jeg gik meget bedrøvet hjem til Mor og måtte bekende min Fejl.
Hun var jo ked af det, men Skænd fik jeg ikke, og det behøves der heller
ikke, for jeg var selv elendig nok, men det gjorde jeg aldrig mere, men
jeg kan saa godt huske hvor strengt det var for hende i mange Maader.
Saa kom Tiden jo omsider jeg skulde til Konfirmation. Da jeg var færdig
med det, kunde Mor ikke længer beholde Ejendommen, den blev
2
overdraget til Købmand Hans Frandsen som blev gift med min ældste
Søster Ane Kirstine som holdt Bryllup den sidste Dag jeg var hos
Præsten. Saa skulde jeg jo ud at tjene og kom til nærmeste Nabo og blev
fæstet for 6 Rd. og Lærred til et Stykke Linned og saa et par Træsko
for et halvt Aar, saadan var Lønnen dengang. For de Penge fik jeg Tøj til
en Kjole, min Søster Kirsten var ogsaa gift og boede hjemme hos Moder,
hun var Syerske. Jeg kom jo saa med mit Tøj og ville gerne have syet, “ja,
det kan du ogsaa faa, men der mangler meget baade Traad og Baand og
Foer, men nu skal jeg hjælpe dig den gang”, og jeg fik saa min Kjole, som
jeg var meget glad for. Næste ½ aar fik jeg 7 Rd (rigsdaler) og det tredie
½ aar 8 Rd. Saa kom jeg hjem til Søster Kirsten at lære at sy, men hun
havde ikke fuldt op af Sytøj, saa kom jeg med den lille Maren, Søster til
“sevil” Niels Jørgen ude ved Fallingvej, saa var jeg med rundt omkring i
Falling, Aalstrup, Amstrup og Alrø. Det var jeg glad for. Jeg lærte saa at
sy. Det har jeg jeg haft megen Gavn af siden. Hans Frandsens Pige blev
saa syg og saa maatte jeg gaa i hendes sted ½ aar, saa blev hun
nogenlunde rask igen og jeg måtte saa flytte. Saa fik jeg tjeneste hos
Niels Andersen,Søby, for et aar med Løn 36 Rd. Men da jeg havde været
der ½ aar kom der bud til mig, at jeg ikke maatte fæste mig paany for
deres Pige var blevet syg igen, saa efter dette Aars Forløb kom jeg så
tilbage til Gylling igen og var der i ni Aar til. Men i Søby lærte jeg Rasmus
Peter at kende og saa efter di ni Aars Forløb blev vi gifte og vort
Bryllup(stod )hos Hans Frandsen og min Søster Ane Kirstine, min Mor var
nemlig død forinden, og saa havde jeg ingen anden Hjem. Vi flyttede saa
til Søby hvor vi havde lejet et Hus og der blev Margrethe født, men
omsider blev det lille Stykke Hus til Salg hvor nu Skole -Johanne bor.
I det Hus har jeg haft mine lykkeligste Dage, men ogsaa mine sørgeligste.
Der blev den lille Marie født, som vi var meget glade for, men saa 1½ Aar
efter blev hendes Far syg og laa i 17 Uger, og det var saa strengt, han
kunde ikke taale Børnenes Uro og brød sig heller ikke om dem, endda vi
3
begge var saa glade for dem mens han var rask. Jeg maatte saa gaa med
dem op til Søster Ane Kirstine hver Morgen og saa kom hun med dem hver
Aften i al den Tid Sygdommen varede. Men Folk var gode ved os, der blev
indsamlet en god Sum lige i den sidste Tid af R. Peters Liv, jeg huske ikke
bestemt, mellem 2 og 300 kr. Han døde saa og blev begravet en Torsdag
og saa skulde jeg i Høsttjeneste Mandagen efter. Jeg maatte saa staa
tidlig op om Mandag Morgenen og gaa til Præstholm og hente Margrethes
Daabsattest, hun var jo født i Gosmer-Søby. Præsten var ikke stået op,
men Fruen var saa flink imod mig, hun gav mig Kaffe, som jeg var meget
glad for. Da jeg saa kom til Gylling skulde jeg op til Pastor Møller at
hente Maries Daabsattest, men han var venlig og god imod mig. han gav
mig 20 Kr. og sagde:” Dem skal De have, De sagde blot Deres Mand kunde
blive saa rask at De kunde faa Høsttjeneste, men det kan slet ikke blive
saa nemt for Dem, men kommer De til at trænge, saa maa De lade mig det
vide.” Men det fik jeg ikke Brug for. Da jeg saa kom hjem skulde vi jo
have mad, og saa vandrede vi til Anders Sørensen, Søby. Om jeg kom i
Høstarbejde den Dag husker jeg ikke. Vi var der saa i 28 Dage, jeg var
hjemme en gang imellem om Søndagen, men Børnene var der hele Tiden. Vi
fik overladt deres Gæstekammer hvor der var en stor seng, hvor vi kunde
ligge alle tre. Det gik ellers meget godt, de havde en lille een som på
Maries Alder, det er nu Jens Strandgaard Halkær, men Dagmar, som nu
er S .P. Hansens Kone gik og passede de tre Børn hele Tiden, og hun siger
det gik meget godt. Jeg hjalp til med alt forefaldende Arbejde. Malkning
baade tidlig og sildig. Naar det regnede kom jeg altid ind og sy
Forklæder,vende Kjoler og mere. Men saa kom Tiden vi skulde Hjem, det
var jo trist, nu vi var ene, vi savnede jo vor Far, men arbejde var der nok
af og nu kunde vi da sidde roligt hjemme. Børnene var søde og kunde godt
selv lege, men naar der kom Fremmede og jeg talte til dem, kom de begge
og og satte sig på mit Knæ, saa syntes de jeg havde Tid at passe dem. I
Mørkningen maatte vi jo danse lidt og det gik ganske god
4
Men da Marie var 3½ Aar blev hun syg af Kighoste, hun laa i 6 Uger meget
syg og døde saa af Kighoste og Tuberkulose, da var Margrethe saa stor
hun kunde komme i Skole og saa kunde hun jo følge med mig hvor jeg
skulle hen. Jeg kogte Kaffe nede i den store Sal, også mens Marie
levede, men saa var de altid nede ved Hans Pedersens om Natten, og saa
var jeg nede at gøre rent Dagen efter og hentede dem hjem, og saa gik
det jo indtil Margrethe var 11 Aar, saa kom vi ud til Søren Jensen. Der
var en gammel Bedstemor som alle Børnene var glade for. Vi kom jo tit ud
om Aftenen men naar Børnene havde Bedste saa var de godt tilfredse,
hun levede kun i tre Aar efter vi var kommet derud og saa behøver jeg
ikke at skrive mere for saa kender I Resten, og nu sidder jeg heroppe i
min lille stue og beder for mig selv og alle mine Børn og takker Gud for
jer alle sammen og I faar min hjerteligste Tak fordi I har været saa
gode imod mig og Gud velsigne Eder allesammen i Jesu Navn.
Nu skriver jeg ikke mere om det for jeg opdager jeg har glemt saa
meget. Om mine Børn en Gang kommer til at lære hvad jeg her har
skrevet, saa haaber jeg at være rejst hjem til min Herre Jesus, som jeg
tror paa, og alle min Kære, mine Forældre, mine 2 Mænd, mine 7
Søskende og alle vore Børn, vor kære Dreng, som vi har sørget saa meget
over. Og saa alle I Kære, som lever hernede, at I altid vil vandre i Jesu
Navn og leve et kristeligt Liv i Kærlighed og Troskab med hverandre; jeg
vil bede for jer allesammen baade smaa og store, fjern og nær.
Maaske min Dag endnu er lang, det ved vi ikke, men kommer det brat, da
maa I ikke sørge over mig, men takke Gud, fordi han har taget mig hjem,
jeg tror han vil være mig naadig.
Kære Børn, kommer Sygdom og andet i Vejen, saa søg altid Trøsten hos
Gud, han vil til enhver Tid hjælpe, naar I beder ham derom, ham har jeg
altid søgt til, og han har altid hjulpet, om ikke altid hvad jeg har bedt om,
FORKLARINGER: side 3″sevil”: betyder sandsynligvis, at brevskriveren vil
meddele, at Niels Jørgen ikke er soldat, at han er civil.
Oversat fra skråskrift af Arne Jacobsen