Gylling har været repræsenteret af et væld af store og små håndværkere og næringsdrivende gennem tiden. En af disse var murermester Rasmus Rasmussen. Han blev født på Gylling mark i 1874 og var søn af husmand Søren Rasmussen og Augusta Camilla Arentsen. Her på det lille husmandssted voksede Rasmus op med sine 5 søskende, og havde nok som alle andre børn på den tid pligter derhjemme, imens han også skulle passe sin skolegang i Gylling. Senere kom Rasmus ud og tjene på forskellige gårde, og i 1892 blev han rekrut i den danske hær, og han var ved infanteriregimentet kompagni 9 i Jerne – Esbjerg, men i 1897 blev Rasmus hjemsendt pga. underlivs brok. Han var da noteret som tjenestekarl. Vel hjemme i Gylling blev han først murerlærling og senere murersvend.
Rasmus blev udlært som murersvend omkring 1901 og i 1902 drog han på valsen som naver. Naver er en forkortelse for skandinaver, som bruges om håndværkere fra Skandinavien, der drager på valsen. En naver drager rundt i Europa og laver forefaldende arbejde inden for sit fag. Navertraditionen findes stadig, især inden for tømrerfaget i Tyskland og Schweiz.
Danmark er det skandinaviske land, hvorfra der kom flest navere, der gik på valsen i især Tyskland. Den største danske naverklub ligger i Helsingør, stiftet 1919 og med omkring halvandet hundrede medlemmer (2020). En anden stor naverklub ligger i Aalborg.
En naver er altså en udlært håndværker, der drager rundt i udlandet og laver forefaldende arbejde indenfor sit fag. Navere gik i storhedstiden pænt klædt for at skille sig fra vagabonderne. De gik ofte med hat, som symboliserer naverens frihed, og et slips med nål signalerer hvilket håndværkerlaug, man er en del af.
Udover dragten har navere en række regler og traditioner.
Man må ikke opholde sig samme sted i mere end 6 måneder
Man skal være væk fra sit hjemland og må ikke komme nærmere end 50 km.
Offentlig transport er tilladt, men ikke velset på kortere strækninger En naver bør være tl fods.
En naver bør bære sin dragt i udlandet for at vise sin sociale status og sit laug .
Det var disse regler Rasmus måtte efterleve imens han var naver på rejse i Europa. Helt hvornår Rasmus igen er hjemme i Danmark vides ikke, men i 1906 boede han på Aastrædet 12 sammen med sin mor, som nu var blevet enke. Rasmus nedsatte sig som murermester og sammen med sin fætter R. Joh. Andersen som også var murermester genopbyggede de bla. Gylling mølle i 1906, der var faldet sammen i en storm. Nu blev den opbygget i mursten til hatten. De byggede også Gylling sparekasse på Hovedgaden nr. 5. De to fætter forsatte med at arbejde sammen mange gange i årernes løb.
I 1908 giftede Rasmus sig med Mariane Bøg som var født i 1887 i Ondrup, som datter af murer Peter Herskind Bøg og Ane Margrethe Sørensen. Parret bosatte sig i det hus, som Rasmus i 1908 havde købt på Købmagergade 34 i Gylling. Her boede de indtil 1915, hvor Mariane blev antaget som bestyrerinde på daværende Gylling sygehjem og ægteparret flyttede sammen med deres 2 børn op i bestyrerboligen, hvor deres barn nr. 3 blev født. Men i 1921 fil Rasmus lyst til at forsøge sig som landmand, da det blev muligt at købe en grund da præstegårdsmarken blev udstykket. Her byggede han et husmandssted på præstemarksvej nr. 11, og her blev parrets nr. 4 og sidste barn født. Han fortsatte dog som murer, hvilket nok var godt, for det viste sig at landbruget ikke var så indbringende, som Rasmus havde håbet på. I 1936 blev Mariane atter bestyrerinde på ”Hjemmet” og de flyttede dertil igen. Rasmus blev dog ved murerhåndværket indtil sin død i 1947.
Rasmus Rasmussen står yderst til højre
Rasmus Rasmussen havde flere tillidsposter gennem livet. Han var bla. formand fra 1910-1918 i Gylling håndværkerforening. I 4 år sad han i Gylling sogneråd, og i over 30 år var han revisor i Gylling sogns sparekasse.
Da Rasmus døde sagde Mariane sin stilling op som bestyrerinde på ”Hjemmet” og forlod bestyrerboligen, men i 1967 flyttede Mariane atter tilbage til ”Hjemmet” men nu for at nyde sin alderdom der. Mariane døde i 1972 og parret ligger begravet på Gylling kirkegård.
Historien bygger på oplysninger fra Gylling bøgerne nr. 1 og 2, folketællinger, kirkebøger, lægdsruller og arkivalier på Gylling arkiv.