Sprøjtehuset

og brandbekæmpelsen i Gylling

På Krogsgade 1a ligger der en bygning fra 1928. I dag ser den egentligt ret pæn ud, for i samarbejde mellem Gylling mølle og Gylling kulturforening fik bygningen en overhaling i 2020 som gør, at den i hvert fald ikke skæmmer bymiljøet.

Men hvad er egentligt historien bag bygningen?

Nuværende bygning er bygget i 1928 til brug som sprøjtehus, som de lokale ”brandstationer” blev kaldt. Før det nuværende hus blev bygget, har der ligget et lille beboelseshus, som Maren Pedersen ejede indtil sin død i juli 1928.  Gylling Sogneråd må da have besluttet at lige netop denne placering var den bedste til det nye sprøjtehus, så det lille hus måtte vige til fordel for byens nye sprøjtehus.

I gamle dage var der ikke noget brandvæsen, som kunne komme landsbyerne til hjælp, hvis der opstod en brand. Da skulle ilden slukkes ved hjælp af spande som i en kæde blev båret af landsbyens beboere hen til ilden.  I slutningen af 1700-tallet var det hovedgårdene/godserne som fik en forpligtigelse til at have en brandsprøjte. Det betød, at de ældste sprøjtehuse tit lå ved hovedgården eller de store gårde. Hvor der ikke var en hovedgård, blev det fra 1764 pålagt de enkelte landsbyer at have en brandsprøjte med tilbehør, og sprøjten skulle opbevares et centralt sted i landsbyen.

Efter indførelsen af brandpolitiloven i 1861 blev brandvæsnet en egentlig kommunal opgave og sognerådene var forpligtiget til at købe og vedligeholde det nødvendige brandmateriale, således også i Gylling. Der blev oprettet lokale brandlaug, hvor der var udpeget en brandfoged og et antal brandsvende. Ved brand blev brandfogeden tilkaldt, og når der blev givet signal med kirkeklokken, vidste brandsvendene, at de skulle give møde ved Sprøjtehuset.

Gylling kommune (sådan hed den faktisk til 1970, hvor den store kommunesammenlægning fandt sted), blev i 1863 inddelt i følgende 4 Brandfogedkredse:

1. Gylling Bys nordre Brandfogedkreds, bestående af Gylling By med udflyttere norden for vandløbet, som kommer sydligst for Gylling over Espen Rasmussens mark til havet. (Søndergaard på Gyllingnæsvej).

2. Gylling Bys søndre Brandfogedkreds, bestående af Gylling By med udflyttere sønden for det overnævnte vandløb, og med Gyllingnæs.

3. Lerdrup Brandfogedkreds, bestående af Lerdrup By med udflyttere.

4. Søby Brandfogedkreds, bestående Søby med udflyttere, derunder den del af byen, som hører under Gosmer Sogn.

I 1863 var der én kommunesprøjte, som var stationeret i Gylling bys nordre Brandfogedkreds, men med udgangen af 1864 skulle der anskaffes en sprøjte mere, som også skulle stationeres i den nordre Brandfogedkreds. På hvilke steder sprøjterne stod er vi ikke sikker på, men på et af de billeder vi har i arkivet, kan vi se at neden for kirken er der det gamle kapel, men også et lille hus som kunne se ud til, at kunne være et gammelt sprøjtehus.

Vedtægter vedr. mandskabets inddeling:

1 brandfoged og en assistent for ham til at træde i stedet, hvis brandfogeden havde forfald.

Til at bringe budskabet rundt til politimesteren, udflyttere og om nødvendigt andre kredse ansættes 2 mænd som udridere, der er beredne og bekendte med omegnen.

Til at redde mennesker, kreaturer og gods, at belægge ildfængende tage, som er udsatte for at antændes, med brandsejl, lagener, hestedækkener osv. eller når den kommanderende giver ordre til at nedrive bygninger eller bane nye veje for sprøjter eller vandvogne, at nedrive hegn og deslige, ansættes en formand og 6-12 mand, som vælges blandt de yngste, modigste og kraftigste af det tjenestegørende mandskab. Af dette mandskab skal en tredjedel møde ved ilden hver med en brandhage, en tredjedel hver med en brandstige og resten hver med en økse, spade eller hakke eftersom det bliver bestemt ved mandskabets ansættelse.

Ved byens sprøjte ansættes: 2 sprøjtefører der har kommando over sprøjterne og mandskabet. 2 strålemestrer, 12 mand til at pumpe og være behjælpelig med, hvad der ellers kunne være at forefalde ved sprøjten. Disse poster besættes med arbejdsdygtige mænd som bor nærmest ved det sted, hvor sprøjterne opbevares. Hvis der blandt dette mandskab er håndværkere, vælges de først, og skulle i tjenesten altid medbringe deres værktøj, som kunne afhjælpe mindre skader på sprøjten eller slangerne.

Ved vandtilførselen ansættes: 1 formand, en hjælper og hele det øvrige køre – og arbejdsdygtige mandskab. Dette mandskab møder i alle forekommende tilfælde, enten det er ildebrand eller sprøjteøvelse, med deres brandspande. Det kørepligtige mandskab skal desuden møde hver med en vogn forspændt med 1 eller 2 heste og med 1 eller 2 tætte vandtønder. Det øvrige ikke tilstrækkelig arbejdsdygtige mandskab ansættes til at holde vagt ved det reddede gods. Er det om natten skal de møde med en forsvarlig lygte med lys.

Fri for ansættelse i de overnævnte stillinger er enhver person der ikke er konfirmeret eller har fyldt 60 år, eller er vanfør, samt endelig præsten og skolelæreren. Ligeledes er Sognefogeden fritaget for enhver personlig ansættelse på grund af, at han ifølge sin stilling skal overholde orden ved brandstedet.

Ifølge regulativet for 1910 blev der tilskyndet ca. 30 – 35 mand pr. sprøjte at møde op ved ildebrand. Listen er lang og det vil komme for vidt at nedskrive alle navnene her. Men arkivet ligger inde med de gamle arkivalier om brandslukningen i gamle dage i Gylling.

Brandfogeden havde ud over at være den ansvarlige ved brandslukningen, også den opgave at tjekke skorstene, kakkelovnsrør, bageovne, ildsteder og lygter var i forsvarlig stand og tilbørlig vedligeholdt og rensede i samtlige huse og gårde i sognet.

En gammel Gyllingdreng Kristian Sand har til arkivet fortalt denne lille historie: Om formiddagen den 17. april 1933 var han og andre drenge i leg i en hule på Krogsgade. Her kom de til at antænde en sæk i den hule de opholdt sig i og ilden bredte sig til hønsehuset på gården. Brandsprøjten og mandskab blev tilkaldt og fik slukket ilden. Mange mennesker så ilden, bland andre en lidt ældre døvstum dreng, som boede hos sin bedstefar på Gyllingnæs. Senere samme dag satte han ild til ”Tyskerhuset” på Gyllingnæs. (Sådan kaldes slottet fordi det var bygget i ”tyskerstil”).                                                                                                                                                          Brandsprøjten med Johannes Kuur, mekaniker Aksel Holm og Brygger Henrik Lindby blev atter kaldt til brand. På vej til Gyllingnæs opdagede Aksel Holm, at de har glemt brandslangerne, som var hængt til tørre efter formiddagens brug. Brygger Lindby, som var brandmester, skulle så have råbt: Kør for fanden, bare vi kommer først, så skal det nok gå.

Brandsprøjten fra Gylling kom først. Før brandbilerne fra både Odder og Hundslund. ”Tyskerhuset som havde stråtag, brændte helt ned.

Helt hvornår Gylling gik med i et brandfællesskab med Odder Oplandsbrandvæsen er ikke klart, men arkivet har en Abonnementskontrakt fra 1964, hvor Gylling kommune skal betale en årlig afgift på 200 øre pr indbygger, der på det tidspunkt var beregnet til 1078 indbygger, så den samlede udgift til Odder Oplandsbrandvæsen lød på 2.156 kr. at betale fra den 1. april 1964.

Den sidste brandfoged inden kommunesammenlægning Gylling havde, var grisehandler og kirkesanger Ejnar Pedersen.

Det lille sprøjtehus er for længst ophørt med at opbevare sprøjter, slanger og deslige. I en årrække var det oplagsplads for byens vejmænd. I dag huser det bla. Gyllings flagalle.

Historien bygger på en artikel fra ” I godt selskab” 2022 samt arkivalier på Gylling Arkiv