Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn
Gyllinghjemmet
Odder kommune tog en hurtig beslutning og besluttede sig for ikke bare at opbygge den nedbrændte hovedbygning, men også opføre en helt ny værelsesafdeling.
Efter godt og vel 1 års genopbygningsperiode kunne hjemmet igen blive fast bolig for de ældre mennesker. Hjemmet blev opført i en etage og ved at bygge i gård – stil kunne man tilføre hjemmet en egen hjemlig atmosfære. Alle 20 værelser var opført lyse og venlige, og de havde egen udgang til en lille terrasse. Den lukkede atriumgård i midten af komplekset blev hurtigt et yndet samlingssted for beboerne, som dengang var væsentlig mere mobile og rørige, end folk er det i dag på landets plejehjem.
De samlede udgifter til genopbygningen af hjemmet beløb sig til 2.284.874,95 kr. Heraf beløb forsikringsselskabets erstatning sig til 875.000 kr.
Der blev nu igen skabt en tryg hverdag på det lille hjem. Beboerne kunne hygge sig i dagligstuen, deltage i terapien med det man kunne magte. Ligeledes hjalp flere af beboerne til med andre huslige gøremål, så som skrælle kartofler, pyne jordbær og ordne andre bær og grønsager. Om aftenen samledes de fleste af beboerne efter aftensmaden til aftenkaffe, hygge, kortspil og oplæsning i dagligstuen. Personalet arrangerede små udflugter og årstidsfester på det hyggelige hjem.
Hygge iatriumgården 
Der ordnes jordbær
Julepynt
Julemiddag
Loppemarked