Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn
Mindeord. Knud Mildahl Hansen

Knud Mildahl Hansen, født 20. juli 1932, er død.
Knud var medlem af bestyrelsen for Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn fra 1995 til 2016, og han var formand for bestyrelsen fra 2008.
Knud ydede en stor indsats i arkivet, en indsats, som vi stadig nyder godt af.
Bl.a. sad han sammen med Else Laursen næsten hver mandag i to år op mod 8 timer om dagen og fik digitaliseret og registreret arkivets samlinger. Det er det arbejde, der gør at vi i dag hurtigt kan finde billeder og tekster bl.a. i vejarkivet.
Knud stoppede i arkivet, da helbredet begyndte at svigte. Selv om han ikke mere kørte bil, så man ham regelmæssigt på tur på ”det røde lyn”, hans elscooter, hvor han fandt glæde ved ture i naturen og delte oplevelserne med os ved en mængde billeder på Internettet.
Vi vil fra arkivet sige Knud en stor tak for hans indsats.
Knud bliver bisat fra Gylling kirke d. 24. august kl. 11.30.